Bofællesskaber
Solrød Kommune har tre bofællesskaber til borgere med forskellige støttebehov:
- Bofællesskabet Hjerter 9 - et tilbud til voksne udviklingshæmmede.
- Bofællesskabet Spar 7 – et tilbud til unge med kognitive funktionsnedsættelser.
- Bofællesskabet Lindevej - et tilbud til socialt og psykisk sårbare unge.
Herunder kan du læse mere om bofællesskaberne og den støtte, du kan få.
Bofællesskabet hjerter 9Åbn/luk punkt
Bofællesskabet Hjerter 9 er et af Solrød kommunes tilbud til de voksne udviklingshæmmede, der ønsker at flytte i egen bolig, men som har brug for støtte og vejledning til at mestre deres hverdag. I bofællesskabet er der ni toværelses lejligheder og en fælleslejlighed, hvor hjemmevejlederne har deres base.
Når du flytter ind i bofællesskabet, får du tilknyttet en hjemmevejleder, der kan hjælpe dig med en lang række ting i hverdagen, fx:
- Støtte til at komme til læge eller anden specialist samt udlevering af ordineret medicin.
- Hjælp til at skabe kontakt til din sagsbehandler og andre myndigheder.
- Støtte og vejledning til at lægge budget og styre din økonomi.
- Støtte og vejledning til praktiske gøremål som fx rengøring, tøjvask, personlig hygiejne, indkøb mv.
- Støtte og vejledning i forhold til personlige problemer. Derudover hjælper vi med kontakt til din familie, venner og din arbejdsplads.
Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for indflytning i Bofællesskabet Hjerter 9, skal du kontakte din sagsbehandler.
Du kan også rette direkte henvendelse til Bofællesskabet Hjerter 9, Jersie center 21, på telefon 56 18 21 65.
Bofællesskabet spar 7Åbn/luk punkt
Bofællesskabet Spar 7 er et bofællesskab for velfungerende unge mennesker mellem 18-26 år med kognitiv funktionsnedsættelse.
Efter en periode med støtte til almindelig daglig livsførelse vil du være i stand til at kunne bo i egen bolig helt uden eller med begrænset støtte.
I bofællesskabet er der 7 boliger, som udlejes tidsbegrænset til borgere i afklaringsforløb.
Afklaringen vil typisk have fokus på fremtidig bolig, beskæftigelsessituation, støttebehov, netværk, psykiske og fysiske udfordringer mv. Der vil løbende blive lavet vurderinger af, hvor langt du er nået i din udvikling, og hvornår du vil være i stand til at flytte i egen bolig.
Ved indflytning i Bofællesskabet Spar 7, vil du få tilbudt hjælp og støtte til en lang række ting, fx:
- Støtte til at komme til læge eller anden specialist, samt udlevering af ordineret medicin.
- Hjælp til at skabe kontakt til din sagsbehandler og andre myndigheder
- Støtte og vejledning til at lægge budget og styre din økonomi.
- Støtte og vejledning til praktiske gøremål som fx rengøring, tøjvask, personlig hygiejne, indkøb mv.
- Støtte og vejledning i forhold til personlige problemer. Derudover hjælper vi med kontakt til din familie, venner og din arbejdsplads
Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for indflytning i Bofællesskabet Spar 7, skal du kontakte din sagsbehandler i kommunen.
Botilbuddet Lindevej Åbn/luk punkt
Lindevej 15 i Havdrup er Solrøds kommunes bofællesskab til socialt og psykisk sårbåre unge mellem 18 og 25 år.
Bofællesskabet er for unge, der har brug for hjælp til at tackle nogle udfordringer, før de på egen hånd kan fastholde et job, gennemføre en uddannelse og bo alene i egen bolig.
Målet er, at du efter et ophold i bofællesskabet skal være i stand til at flytte i egen bolig og passe en uddannelse eller et arbejde. Opholdet kan vare fra seks måneder og op til to år, afhængigt af de behov og de mål, der beskrives i din handleplan.
Ved indflytning på Lindevej vil du få forskellige former for støtte:
- Støtte til at indgå i arbejde eller uddannelsesforløb.
- Træning i de praktiske opgaver, der følger med, når du skal ud og bo alene i egen bolig.
- Støtte til at etablere og fastholde netværk og fritidsinteresser.
- Hvis du har behov for det, er der mulighed for at få tilknyttet en mentor.
Der er plads til ni unge på Lindevej. Huset er opdelt i tre enheder, og hver enhed har tre værelser, en fælles stue, køkken og bad.
Det er kommunen, der afgør, om du er i målgruppen for botilbuddet på Lindevej. Hvis du vil vide mere, skal du kontakte din sagsbehandler i kommunen.