Omsorg og støtteOmsorg og støtte

Handicapparkeringsplads

For at få en reserveret parkeringsplads ved din bolig som handicappet i Solrød Kommune skal du ansøge om tilladelse.

Solrød Kommune kan som vejmyndighed give tilladelse til, at der på en bestemt plads sættes et skilt op med din bils registreringsnummer på.

Hvis du bor i et privat boligselskab, skal du først søge tilladelse hos dem, inden du søger kommunen om en reserveret parkeringsplads. Når du har boligselskabets tilladelse, skal du sende en ansøgning til kommunen.

I ansøgningen skal du oplyse:

  • dit navn
  • adresse
  • telefonnummer
  • bilens registreringsnummer
  • gerne en e-mail adresse

Derudover skal du vedlægge en kopi af boligselskabets accept og en beskrivelse af, hvor skiltet skal stå - meget gerne markeret på et kort.

Du skal desuden medsende en kopi af det parkeringskort, som du har fået fra IBS, Invalideorganisationernes Brugerservice.

Kommunen betaler for skiltet og sørger for opsætningen, hvis det ikke skal sidde på en privat bygning. 
Hvis skiltet skal sidde på en privat bygning eller lignende, leverer kommunen skiltet til boligforeningen, og de skal så sørge for opsætning af skiltet.

Ansøgningen sendes til cbb@solrod.dk.

Siden er sidst ændret: 27-05-2024 Til top