Nabo til byggeri
Læs, hvordan du skal forholde dig, når din nabo bygger.
Den bedste vej til et godt naboskab er dialog, og vi anbefaler dig selv at opsøge din nabo som det første, når du er generet af eller har spørgsmål til din nabos byggeri. På den måde undgår I misforståelser og fremtidige konflikter.
I de fleste tilfælde vil du ikke blive hørt i forbindelse med, at din nabo bygger, når vedkommende overholder lokalplan og bygningsreglementet. Dog er der ofte krav om, at din nabo skal informere dig i forbindelse med, at byggeriet medfører gener såsom støj eller vibrationer.
Vil du klage over støj eller forurening?
Oplever du store gener fra din nabo såsom støj, luft, forurening eller lignende, kan du anmelde det til kommunen ved at udfylde skemaet her.
Siden er sidst ændret: 10-06-2024
Til top