Bygge nyt hus eller bygge til
Når du skal bygge nyt hus eller bygge til, er der en række forberedelser og overvejelser, du skal gøre dig. Her på siden kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgningsprocessen og udførelsen af dit byggeri.
Før du går i gang med at ansøgeÅbn/luk punkt
- Forhåndsdialog: Når du overvejer at bygge, er det en god idé at aftale en forhåndsdialog med kommunen. Her taler vi om, hvilke muligheder du har og om det materiale, du skal indsende, når du ansøger. Til forhåndsdialogmødet skal du have materiale klar. Du uploader det, når du booker et møde.
Book et forhåndsdialogmøde her.
- Orienter dig i bygningsreglementet: Det er bygningsreglementet, der fastsætter reglerne for dit byggeri. Her er det beskrevet, hvilket regler der er for fx brandsikkerhed, afstand til skel, højde og størrelse på din bygning.
Orienter dig i bygningsreglementet her.
- Find kort, lokalplan eller kommuneplan: Lokalplaner er den detaljerede plan for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen fastlægger bl.a., hvor meget der må bygges i dit område. Der kan altså være særlige regler for dit område, som ikke står skrevet i bygningsreglementet. Ikke alle steder er omfattet af en lokalplan. Her er det i stedet kommuneplanrammerne, der gælder.
Se hvilken lokalplan, der gælder for en adresse.
Søg lokalplaner i vores lokalplanoversigt.
- Søg efter tinglysning og servitutter: Der kan være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller din grund. En tinglysning er en registrering af de rettigheder, der knytter sig til en bestemt ejendom. En servitut er en bestemmelse, som begrænser ejerens ret til at råde over en ejendom.
Søg efter servitutter på tinglysning.dk.
- Skal du have en professionel rådgiver? Det kan være kompliceret at ansøge i forbindelse med et byggeri, og det kan være en god idé at få hjælp af en fagperson. For nogle byggerier gælder det, at der er krav om, at du har en certificeret rådgiver.
Læs mere på Byg og Miljø - Få hjælp inden du ansøger.
- Hvilke oplysninger og tegninger skal vedlægges ansøgningen? Inden du søger, skal du sørge for at have de oplysninger og tegninger, der skal vedlægges din ansøgning. Du skal indsende en projektbeskrivelse, situationsplan, plantegning, facadetegning og information om bebyggelsesprocent samt en fuldmagt, hvis det ikke er ejer selv, der ansøger.
Søg om byggetilladelse gennem portalen Byg og Miljø. Du vil blive guidet gennem processen.
Undervejs i projektetÅbn/luk punkt
- Påbegyndelse: Når du har fået byggetilladelse og vil påbegynde dit byggeprojekt, skal du melde det gennem Byg og Miljø.
Gå til siden Byg og Miljø for at melde byggeriet startet.
- Byggeaffald: Husk, at du skal anmelde dit byggeaffald til kommunen senest 14 dage før, du går i gang med at bygge om eller rive ned. Vær særligt opmærksom på miljøskadeligt affald som fx asbest.
Sådan håndterer du dit byggeaffald.
- Tag hensyn til miljøet og dine naboer: Når du skal bygge, er det vigtigt, at du holder dine naboer orienteret for at undgå misforståelser og konflikter.
Du kan læse mere om naboorientering samt om de regler for arbejdstider, støjgrænser m.m, du skal overholde i forbindelse med dit byggeri ved klikke her.
Efter du har byggetÅbn/luk punkt
- Færdigmelding: Når dit byggeri er færdig, skal du melde det gennem Byg og Miljø på byggesagen. Vær opmærksom på, at der kan være betingelser og vilkår i byggetilladelsen, som du skal dokumentere eller redegøre for, inden vi kan meddele ibrugtagningstilladelsen.
- Ibrugtagningstilladelse: Du skal vente med at tage bygningen i brug, til du har modtaget en ibrugtagningstilladelse.
- Registrer dit byggeri i BBR: BBR står for Bolig- og bygningsregistret. Det er et register, der indeholder oplysninger om alle bygninger i Danmark som f.eks. boligareal og opførelsesår. Det er dit ansvar som ejer at registrere dit byggeri i BBR.
Tjek og ret din BBR her.
Energimærkning - lovkrav om udarbejdelse ved nye bygningerÅbn/luk punkt
Ved opførelse af nye bygninger og ved ombygning af eksisterende bygninger, der er så omfattende, at det kan sidestilles med nybyggeri, skal der udarbejdes energimærkning for bygningen.
Bestemmelserne er fastsat i lov om fremme af energibesparelser i bygninger i lovbekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020 og bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.
- Gå til Bekendtgørelse nr. 1300 af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
- Gå til Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.
Loven gælder for bygninger på 60 m2 og derover.
Energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere.
Energimærkning udføres af energikonsulenter, der er godkendt af Energistyrelsen.
Læs mere om energimærkning af bygninger på Energistyrelsens hjemmeside.
ByggeskadeforsikringÅbn/luk punkt
Når der bygges en ny bolig, skal der tegnes en byggeskadeforsikring.
Denne forsikring er lovpligtig, så du skal sikre dig, at din entreprenør har tegnet den. Byggeskadeforsikringen dækker alvorlige byggeskader, der opstår på din bolig, og som har betydning for dens levetid og funktionalitet fx utætte tage eller manglende fundering. Det er den professionelle bygherre, der tegner forsikringen, og udgiften vil typisk bliver lagt ind i din regning.
Når du selv er ansvarlig for opførelse af et boligbyggeri, som du selv skal bo i, er du selvbygger. Hvis du er selvbygger, har du ikke pligt til at tegne en forsikring. Ønsker du som selvbygger at blive undtaget for at tegne en byggeskadeforsikring, skal du udfylde en selvbyggererklæring og sende til Solrød Kommune. Vi vil så tage stilling til din erklæring, og hvis vi er enige, vil det fremgå af byggetilladelsen, at der er tale om et selvbyggeri. Denne oplysninger skal også registreres i BBR, så fremtidige ejere er orienteret herom.
KvisteÅbn/luk punkt
Ønsker du at bygge en kvist på dit hus, kræver det en byggetilladelse. Det skyldes, at en kvist vil forøge etagearealet.
Kviste er øjnefaldende elementer i gadebilledet. Det er derfor vigtigt, at nye kviste og ændringer på eksisterende kviste tilpasses husets arkitektur, bl.a. ved at kvistens farve- og materialevalg tilpasses til huset.
I din lokalplan kan der være regler for, hvilke materialer kviste må udføres i. Er din bygning fredet eller bevaringsværdig, skal du også være opmærksom på, hvilke regler der gælder for dig.
Solceller/solfangereÅbn/luk punkt
Ønsker du at opsætte solceller eller solfangere på dit hus, kræver det som udgangspunkt ikke tilladelse, hvis de opsættes på det eksisterende bygningstag. Det er dog en god idé at orientere dig i din lokalplan, da der kan være lokale forhold, der gør, at et anlæg kræver dispensation fra reglerne.
Vær også opmærksom på, om din bygning er fredet eller bevaringsværdig, eller om der er tinglyste deklarationer, der begrænser, hvad du må gøre ved din grund.
UdestueÅbn/luk punkt
En udestue betragtes som et uopvarmet opholdsrum.
Ønsker du at opføre en udestue, skal du altid søge om byggetilladelse gennem Byg og Miljø.
Der gælder for så vidt de samme regler, herunder højde- og afstandskrav, for udestuer som for almindelige beboelsesbygninger og -rum. Dog må udestuer ikke stå i åben forbindelse med beboelsesrum.
Beboelsesrummet skal beholde sin godkendte isolering, så der er en isoleret væg mellem et uopvarmet opholdsrum og beboelsesrummet.
Skal du opføre en udestue, skal du være opmærksom på bestemmelserne i din lokalplan samt undersøge, om der er tinglyste servitutter, der begrænser din råderet over din grund.
Når du opfører en udestue, skal du desuden sikre, at der i tilfælde af brand er flugtveje fra de beboelsesrum, som ligger bag ved byggeriet.
Ansøg om at opføre en udestue gennem Byg og Miljø.