Bygge carport, udhus, drivhus mv.

Småbygninger eller sekundære bygninger dækker over garage, carport, udhus, skur, drivhus, overdækkede terrasse og lignende bygninger, der ikke er beregnet til ophold.

• Du skal søge om byggetilladelse, når opførelsen af din småbygning gør, at dine småbygninger tilsammen fylder mere end 50 m2.

Har du fx allerede et skur og en garage, der tilsammen fylder 39 m2, og du vil bygge et drivhus på 12 m2, så skal du søge om byggetilladelse, da dine småbygninger i alt vil komme til at fylde 51 m2.

Andre regler, du skal overholde

Der kan også være bestemmelser i lokalplanen eller byplanen for dit område eller tinglyste deklarationer og servitutter, der gør, at der gælder andre regler for din ejendom.

Derudover skal du orientere dig i bygningsreglementet, der beskriver regler for bl.a. brandsikkerhed, afstand til skel, bygningshøjder og bebyggelsesprocent. Her skal du følge de præ-accepterede løsninger, bilag 1b. 

• Du skal søge om byggetilladelse til opførelse af småbygning, når byggeriet ikke overholder byggeretten, som beskrevet i bygningsreglementet.

Det gælder uanset om byggeriet medfører, at det samlede areal af alle småbygninger på grunden bliver over eller under 50 m2.

• Du skal søge om dispensation til opførelse af småbygning, når byggeriet ikke overholder tinglyste servitutter, lokalplaner og byplanen, der gælder for din ejendom.

Det gælder uanset om byggeriet medfører, at det samlede areal af alle småbygninger på grunden bliver over eller under 50 m2.

Hvilke bygninger gælder det for?

Disse regler gælder for småbygninger, der opføres i forbindelse med et enfamiliehus, sommerhus eller dobbelthus.

Boligen skal endvidere ligge i et område udlagt til enfamilie-, sommer- eller dobbelthuse.

Småbygningen må ikke være integreret i boligbygningen, dvs. at den skal være fri af boligen. Den må godt være bygget sammen med boligen, men den må ikke ligge under samme tag som boligen hverken i forlængelse heraf eller i vinkel.

Det skal du vedhæfte ansøgningen om byggetilladelse

Inden du går i gang med at søge om byggetilladelsen, skal du sørge for at have de oplysninger og tegninger, der skal vedlægges din ansøgning.

Du skal indsende en projektbeskrivelse, situationsplan, plantegning, facadetegning og information om bebyggelsesprocent samt en fuldmagt, hvis det ikke er ejer selv, der ansøger.

Du skal ikke søge om byggetilladelse til opførelse af småbygning,

• når byggeriet overholder, at det samlede areal af alle småbygninger på grunden er under 50 m2.

Husk, at du selvfølgelig stadig skal overholde alle gældende regler, som fx hvor meget, hvor langt og hvor højt du må bygge. Se kapitel 8 i Bygningsreglement 2018.

Eksempel: Hvis en lokalplan fx fastlægger, at du ikke må bygge mere end 30 m2 småbygninger, skal du overholde det. At du ikke skal søge om tilladelse til under 50 m2, giver dig ikke ret til at bygge mere end de 30 m2. Hvis du ønsker at overskride dette, skal du søge dispensation fra lokalplanen.

Hvis det ønskede byggeri ikke kan gennemføres inden for den gældende lovgivning, er der mulighed for at søge dispensation.

Der kan blandt andet søges dispensation fra en bestemmelse i en lokalplan eller søges om tilladelse til at afvige fra bygningsreglementets bestemmelser.

Hvad kan der ikke dispenseres fra?

Der er visse regler, kommunen ikke kan dispensere fra. Det gælder bl.a. beregningsregler og de administrative bestemmelser, som fx hvornår et byggeri kræver byggetilladelse.

Dispensationsansøgning - hvilket indhold?

Dispensationsansøgninger skal begrundes. Ved kommunens vurdering af dispensationsansøgninger vil saglige hensyn efter en konkret vurdering indgå, og der kan i forbindelse med dispensationen stilles betingelser. Det kan fx være alternative måder at opfylde hensynet bag bestemmelsen på.

Kravet om dispensationsansøgning gælder forhold omfattet af hele lokalplanen, uanset om der skal indsendes byggeansøgning vedrørende byggeriet. Kommunen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som kommunen finder nødvendig for at kunne give dispensationen.

Det er ejers pligt at søge de nødvendige dispensationer og dermed også at undersøge, om der skal søges om dispensation.

Naboorientering - dispensation 

Hvis der er tale om dispensation til bestemmelserne i planloven fx tilladt højde eller bebyggelsesprocent, så skal kommunen foretage en naboorientering til de naboer, som kommunen skønner vil blive berørt af en dispensation, inden der eventuelt dispenseres. Dette gælder, når der dispenseres fra en lokalplan (planloven). Dog kan naboorientering undlades, hvis kommunen vurderer, at dispensationen er af underordnet betydning for naboerne.

Ved naboorientering har naboerne mulighed for at komme med deres bemærkninger. Herefter vurderer kommunen sagen, før der træffes en afgørelse.

Selvom der kommer bemærkninger, er det stadig kommunen, der træffer afgørelsen og vurderer, om der dispenseres.

Partshøring - helhedsvurdering

En sags parter kan defineres som ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig individuel interesse i sagens afgørelse. Kommunen må ikke træffe afgørelse i sagen, før kommunen har hørt parterne.

Partshøringen foregår ved, at kommunen hører parten, så parten får lejlighed til at udtale sig om sagen, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med oplysningerne i forvejen. Partshøringen angår bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

Formålet med partshøring er at høre partens mening om, hvordan sagen bør afgøres, eller hvordan parten fortolker bestemte retsregler.

Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår udtalelsen skal være indkommet.

Undtagelserne til partshøring

I visse love er der fastsat en frist for, hvornår en afgørelse skal være truffet. Hvis høringen ikke kan nås inden udløbet af denne frist, kan kommunen træffe afgørelsen uden partshøring.

Du behøver ikke vente på, at kommunen kontakter dig. Hvis du mener, at der er oplysninger i sagen, som du ønsker at kommentere, så kan du selv henvende dig til kommunen.

BBR står for Bolig- og bygningsregistret. Det er et register, der indeholder oplysninger om alle bygninger i Danmark som fx boligareal og opførelsesår.

Det er dit ansvar som ejer at registrere dit byggeri i BBR, og det gælder, uanset om du skal søge byggetilladelse eller ej.

Det skal du oplyse til BBR - småbygninger, der ikke kræver tilladelse:

Hvis du har opført småbygninger, der ikke kræver tilladelse, skal du indsende følgende oplysninger om byggeriet:

• Hvor på grunden er bygningen placeret
• Bygningens areal
• Hvad bruges bygningen til
• Materialer på tag og ydervæg
• Opførelsesår

Det skal du oplyse til BBR - småbygninger, der kræver tilladelse:

Hvis du ønsker at opføre småbygninger, der kræver tilladelse, skal du udfylde et BBR-skema i forbindelse med ansøgningen på Byg- og miljøportalen.

Ved enfamiliehuse og dobbelthuse regnes de første 50m2 af sekundære bygninger som fx car­porte, garager, udhuse eller overdækkede terrasser ikke med til beregningen af bebyggelsesprocenten.

Ved kædehuse og rækkehuse regnes de første 20 m2 ikke med.

Alt hvad der overstiger de 50 m2 eller 20 m2 bliver medregnet i bebyggelsesprocenten.

Hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan, der er vedtaget før 2018, kan der være andre beregningsregler.

• Opføres bygningen nærmere sti- eller naboskel end 2,5 m, må den ikke være højere end 2,5 m.
• Den samlede længde af alle bygninger nærmere sti- eller naboskel må ikke overstige 12 m, og bygningerne må højst være 2,5 m eller mindre i højden.
• Der må ikke udføres døre, vinduer eller lignende åbninger imod skel

De enkelte bestemmelser om længde, højde og størrelse kan du finde i bygningsreglementet.

Tagvand skal holdes på din egen grund og kan føres til det eksisterende afløbssystem. Er jordforholdene egnede til det, kan det føres til faskine.

Hvis tagvandet føres til eksisterende afløbssystem, skal det udføres af en autoriseret kloakmester, mens afløb til faskine ikke behøver at blive udført af en autoriseret kloakmester.

I mange lokalplaner er der en bestemmelse om, at der kun må foretages terrænregulering på fx op til +/- 0,3 m.

I forbindelse med en byggetilladelse kan kommunen forlange dokumentation for, at bestemmelsen om terrænregulering overholdes.

Dokumentationen kan fx være facadetegninger, som viser eksisterende og fremtidigt terræn i forhold til den planlagte bebyggelse.

Er der ikke fastsat bestemmelser i en lokalplan, gælder Byggelovens §13.

Byggeloven giver kommunen mulighed for at give påbud om at ændre en terrænregulering, hvis den er til ulempe for de omkringliggende grunde.

Niveauplan

Bygningers højde måles lodret fra naturligt terræn. Er der store terrænforskelle, kan der i byggetilladelsen fastsættes et eller flere niveauplaner. Niveauplanet fastsættes som en kote af kommunen, som bygningens højde måles ud fra.

Du kan rette spørgsmål til byggesagsteamet pr. mail på byg@solrod.dk.