Borgerrådgiver
OBS: BORGERRÅDGIVEREN HOLDER FERIE FRA DEN 4.-29. JULI 2024.
Borgere og virksomheder i Solrød Kommune kan gratis benytte sig af borgerrådgiverens råd og vejledning. Borgerrådgiverens vigtigste funktion er at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen og bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
Borgerrådgiveren er uvildig og uafhængig af kommunens myndighedsafdelinger og refererer direkte til byrådet.
Borgerrådgiveren kan hjælpe dig med:
- Råd og vejledning om dit sagsforløb - herunder kendskab til dine muligheder og rettigheder
- Hjælp til at forstå afgørelser og breve herunder også, hvilke konsekvenser afgørelsen har
- Råd og vejledning til, hvordan du kommer videre med din sag/afgørelse
- Hjælp til at få kontakt til den rette afdeling
- Hjælp til, hvordan du kan klage over en afgørelse
- Hjælp til, hvordan du kan klage over en oplevelse i dit møde med Solrød Kommunes medarbejdere
- Være din mægler og hjælpe med at genskabe den gode dialog
Borgerrådgiveren kan fx ikke hjælpe dig med:
- Ændre den afgørelse din sag har fået
- Vurdere om din sag skulle have en anden afgørelse
- Være din bisidder eller din partrepræsentant
- Skrive din klage for dig
- Behandle sager og afgørelser, som er mere end 1 år gamle
- Behandle klager over politisk vedtagene serviceniveauer
Her kan du læse borgerrådgiverens seneste årsberetning.
Kontakt til borgerrådgiverenÅbn/luk punkt
Borgerrådgiver Tina Bjørn har kontor på Solrød Bibliotek og Kulturhus, Solrød Center 4, Solrød Strand.
For at borgerrådgiveren kan hjælpe dig bedst muligt og ikke er optaget af andre opgaver, kan du ikke møde op på borgerrådgiverens kontor uden en forudgående aftale.
Du kan ringe og lave en aftale med borgerrådgiver Tina Bjørn. Hun tager så vidt muligt telefonen tirsdag- fredag mellem 9-15, men hvis det ikke er muligt at komme igennem til hende, kan du lægge en besked på telefonsvaren, og du vil hurtigst muligt blive ringet op.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan kontakte borgerrådgiveren via en sms.
Du skal også være opmærksom på, at når du henvender dig til borgerrådgiveren, vil du blive bedt om at oplyse dit cpr. nummer, fordi din henvendelse skal registreres i henhold til persondataloven. Du har også mulighed for at henvende dig anonymt.
Kontaktoplysninger
Tlf. 5618 2794
Mail (må kun anvendes til oplysninger, der ikke indeholder personfølsomme oplysninger som fx cpr.nr. og helbredsoplysninger) tbj@solrod.dk.
Sikker mail til borgere (kan anvendes til personfølsomme oplysninger). Sikker E-mail.
Du har ret til at medbringe en bisidder eller partrepræsentantÅbn/luk punkt
Hvis du har en samtale med Solrød Kommune, har du ret til at medbringe en bisidder eller en partrepræsentant.