Udrulning af bredbånd og mobilsignaler
Borgernes og virksomhedernes dataforbrug stiger eksplosivt, og hurtige, stabile internetforbindelser er afgørende - både i byer og på landet. Den digitale infrastruktur er efterhånden lige så nødvendig som el i stikkontakterne og vand i hanerne.
God mobildækning giver mulighed for at bo og arbejde i hele landet. Hvis mobildækningen ikke er tilstrækkelig, kan det hæmme brugen af digitale løsninger hos både borgere og virksomheder. Bedre dækning kan også få flere til at bo og arbejde i områderne. Det er derfor vigtigt at forbedre mobildækningen i Danmark.
Solrød Kommune ønsker at flest mulige får adgang til et hurtigt internet, og vi indgår derfor i et samarbejde med Teleindustrien, Dansk Energi, Region Sjælland og de 17 kommuner i KKR Sjælland (heriblandt Solrød Kommune).
Muligheder for tilskud i 2022
Energistyrelsen har oprettet en bredbåndspulje, som retter sig mod borgere og virksomheder med henblik på at søge tilskud til bedre bredbånd (kun på udvalgte adresser).
Som noget nyt er der i 2022 mulighed for, at særligt enkeltstående adresser kan søge uden at skulle slå sig sammen med andre.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur holder en række informationsmøder om puljen i løbet af juni måned.
Frister for ansøgning
Der er en række vigtige datoer undervejs i ansøgningsproceduren - dem kan du få overblik over her på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside.
Hele ansøgningsproceduren skal være gennemført senest den 24. oktober 2022.
Se placering af master
Du kan også finde data om placering af eksisterende og planlagte master på Energistyrelsens hjemmeside www.mastedatabasen.dk.
Få svar på dine spørgsmål
Energistyrelsen har oprettet en hjemmeside www.tjekditnet.dk, hvor du kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål (FAQ), finde dine udbydere, måle din bredbåndshastighed mv.
Du kan også rette henvendelse til Solrød Kommunes kontaktperson for projektet (digital taskforce), Birgitte Blaabjerg Olsen, ved at sende en mail via teknisk@solrod.dk eller via telefon 56182000.