Aktuelle projekterAktuelle projekter

Tåstrupvej spærres for gennemkørsel i tre måneder

Mandag den 17. maj 2021 går arbejdet i gang med at sikre Tåstrupvej mod oversvømmelse.

Efter flere perioder, hvor den sydlige del af Tåstrupvej har været oversvømmet og derfor spærret for gennemkørsel, begynder nu arbejdet med at hæve en del af Tåstrupvej 60 centimeter. 

Entreprenørfirmaet Gorm-Hansen går i gang med at genopbygge Tåstrupvej fra på mandag den 17. maj 2021. Derfor vil Tåstrupvej mellem Cordozavej og Parkvej være spærret for gennemkørsel i cirka tre måneder. Der bliver opsat omkørselsskilte. 

Omkørsel bliver anvist på stedet, idet den nye Traneholmvej og Strandvejen udgør omkørselsruter i byggeperioden.

Vi ser frem til en genoprettet vej, men beklager de gener, det måtte medføre i mellemtiden.

Siden er sidst ændret: 13-08-2021 Til top