Sorter dit affald

Det er lettere for dig at sortere dit affald, hvis du laver et system for, hvordan du håndterer det fra det opstår og indtil du bærer det ud til din udendørs beholder.

Her er vores gode tips:

• Sørg for at have et sted at opbevare affaldet indendørs. Motivationen til at sortere affald forsvinder hurtigt, hvis du hele tiden skal gå ud med affald eller hvis det står og roder på køkkenbordet.
• Hvis du ikke har plads til alle typer affald under køkkenvasken, så overvej, hvor du ellers har plads. Det skal helst være i nærheden af, hvor affaldet opstår. Du kan for eksempel have en kurv til papir i stuen eller på kontoret, eller en kasse til plast på badeværelset.
• Du kan spare på pladsen ved at bruge den samme beholder til plast, papir, dåser og glas. Når beholderen er fuld, kan du sortere affaldet direkte op i beholderne udenfor.
• Beholderne behøver ikke være dyre speciallavede sorteringssystemer. Det kan også bare være poser, kasser, spande, kurve eller skuffer.
• Søg inspiration på internettet. Der findes rigtig mange gode løsninger i alle prisklasser og til boliger i alle størrelser.

Du kan også blive inspireret og få gode råd i vores folder "Inspiration til din indendørs affaldssortering".

Madaffald kan for eksempel være:

• Alle madrester
• Rester af grøntsager og frugt
• Rester af kød, knogler og fisk
• Kage- og brødrester
• Mælkeprodukter
• Æggeskaller
• Kaffe- og tefiltre
• Køkkenrulle fra madlavning
• Blomsterbuketter

Madaffald skal altid pakkes i de grønne madaffaldsposer inden du lægger det i beholderen. Bind dobbeltknude på posen, så den lukker helt tæt.

Du får udleveret grønne poser til dit madaffald af enten skraldemanden eller af os.

Læs mere om madaffald i vores indstik fra lokalavisen.

Hvad sker der med affaldet?

Madaffaldet bliver kørt til et forbehandlingsanlæg, hvor poserne bliver sprættet op og sorteret fra sammen med andet fejlsorteret affald.

Så bliver madaffaldet lavet til en flydende masse, som kaldes pulp. På et biogasanlæg bliver pulpen omdannet til biogas, som kan bruges til varmeproduktion eller som drivmiddel til busser og andre transportmidler.

Når massen er gasset af, er madaffaldet blevet til kompost, som bliver brugt i landbruget.

Restaffald kan for eksempel være:

• Bleer og hygiejneartikler
• Kattegrus og kæledyrsstrøelse
• Beskidt emballage
• Sammensatte emballager
• Poser med metalinderside, fx fra chips- og kaffeposer
• Pizzabakker
• Kaffekapsler med kaffe i
• Flamingo
• Støvsugerposer
• Aske, støv og grillkul (indpakket)

Restaffald skal altid pakkes i poser inden du lægger det i beholderen. Bind dobbeltknude på posen, så den lukker tæt.

Vi stiller ikke krav til hvilke poser du bruger til dit restaffald.

Hvad sker der med affaldet?

Restaffaldet bliver brændt, og energien fra forbrændingen bliver til fjernvarme og strøm.

Papir kan for eksempel være:

• Aviser
• Reklamer og ugeblade
• Skrive og tegnepapir
• Printerpapir
• Kuverter (også med rude)
• Tomme papirsposer, fx fra havregryn, mel og lignende
• Bøger med blød ryg

Af hensyn til den videre behandling af papiret, skal det lægges løst i beholderen uden brug af poser.

Hvad sker der med affaldet?

Det brugte papir køres til et anlæg, hvor det sorteres efter kvalitet. Så bliver papiret opløst i vand, og massen bliver brugt til at lave nyt papir. På den måde sparer vi energi og undgår at fælde flere træer end højst nødvendigt.

Hver gang papir bliver genanvendt, bliver kvaliteten en smule dårligere, så papiret starter som printerpapir og til sidst ender som æggebakker.

Glas og dåser lægges i samme rum i beholderen. Det bliver senere skilt ad på behandlingsanlægget. Af hensyn til sorteringen skal glas og dåser lægges løst i beholderen uden brug af poser.

Skrab madrester ud af glas og dåser inden du smider dem ud. Det er ikke nødvendigt at vaske med sæbe og vand.

Glas og dåser kan for eksempel være:

• Syltetøjsglas
• Glasflasker
• Konservesglas med låg, fx fra rødbeder, asier og lignende
• Konservesdåser, fx fra tomat, kokosmælk, tun og lignende
• Øl, vin-  og sodavandsdåser
• Foliebakker/alubakker
• Fyrfadslysholdere
• Emballageglas fra fx konserves, saft og dressing

Hvad sker der med affaldet?

Affaldet bliver kørt til et anlæg, som skiller glas og metal ad.

Metallet bliver sorteret efter type og solgt til støberier, så det kan blive brugt til produktion af nye metalprodukter som for eksempel cykler og sodavandsdåser.

Glasset bliver findelt og sorteret efter kvalitet og farve, og til sidste indgår det i produktion af nye glasprodukter, eksempelvis ølflasker og konservesglas.

Plastaffaldet må samles og og trykkes lidt sammen i poser, det giver plads til mere affald i beholderen.

Skrab madrester ud af beholderne inden du smider dem ud. Det er ikke nødvendigt, at vaske med sæbe og vand.

Plast kan for eksempel være:

• Flasker fra drikkevarer
• Dunke fra sæbe mv.
• Bakker fra kød, frugt mv.
• Bægre fra mælkeprodukter
• Fødevarekartoner, fx mælke- og juicekartoner
• Plastposer
• Bobleplast

Hvad sker der med affaldet?

Plasten bliver presset i store baller, så det fylder mindst muligt, og bliver kørt til et anlæg, hvor det bliver sorteret efter kvalitet.

Det dårligste plast kan ikke genanvendes, men alt det gode plast bliver neddelt, vasket og smeltet om til granulat (små kugler), som sælges til plastindustrien. Så bliver det brugt til produktion af nye plastprodukter, eksempelvis havemøbler og plastposer.

Der bliver brugt ca. 2 kg olie til at fremstille et kilo ny plast, så når vi genanvender plast, er vi med til at holde forbruget af olie nede.

Storskrald kan for eksempel være:

• Elektronik og hvidevarer
• Metal som gryder, tørrestativer og cykler (cykler, havegrille mv. skal tydeligt markeres som storskrald)
• Brændbart storskrald som møbler, gulvtæpper og legetøj uden elektronik
• Ikke brændbart storskrald som keramik, spejle, marmor og drikkeglas

Storskraldet skal sorteres i ovenstående kategorier.

Skil så vidt muligt tingene ad, hvis de består af flere materialer, fx et bord med metalben.

Mindre dele skal samles i en klar sæk.

Bemærk: Byggeaffald, hegn, fliser mv. tages ikke med i storskraldsordningen.

Pap kan for eksempel være:

• Papkasser
• Rent tørt pap og karton
• Bølgepap
• Æggebakker
• Paprullerør fra køkken- og toiletruller
• Skotøjsæsker

Du kan aflevere pap i beholder, i bundter, i klare sække eller samlet i en papkasse.

Hvad sker der med affaldet?

Det brugte pap køres til et anlæg, hvor det sorteres efter kvalitet. Så bliver pappet opløst i vand, og massen bliver brugt til at lave nyt pap. På den måde sparer vi energi og undgår at fælde flere træer end højst nødvendigt.

Haveaffald kan for eksempel være:

• Blade og blomster
• Kviste og mindre grene
• Hækafklip
• Græs
• Ukrudt (uden jord)
• Mindre bundter af grene

Haveaffald skal afleveres i en grøn 240 L beholder eller i en sort 140 l (gl. papirbeholder), i papirsække eller i bundter.

Du skal selv købe beholderen til haveaffald. Den skal være grøn, rumme 240 l og opfylde DS 840-1 eller EN 840-1.

Beholderen kan købes i et byggemarked eller hos vores renovatør Urbaser, som du kan kontakte på 7027 0550 eller solrod@urbaser.dk 

Papirsække til haveaffald kan købes i diverse byggemarkeder og on-line-butikker.

Når haveaffald bundtes med snor, skal det være med komposterbart snor, f.eks. bast.

Farligt affald kan for eksempel være:

• Kemikalier og andre produkter med faresymboler (også tomme emballager)
• Maling, lak og olie
• Plante- og insektgift
• Spraydåser
• Elpærer
• Mindre batterier
• Termometre

Medicinrester, kanyler og andet medicinsk affald skal afleveres på apoteket.

Her kan du aflevere dit farlige affald:

Hvis du bor i bolig med egne beholdere kan det farlige affald lægges i den røde Miljøkasse. Når den er fuld, stiller du den ud samtidig med tektilposen, og så tager skraldemanden det med og stiller en ny miljøkasse til dig.

Hvis du bor i en større bebyggelse med fælles affaldsbeholdere, kan der ved affaldsgården være mulighed for at aflevere farligt affald i et fælles miljøskab. Det kræver dog at der er en vicevært eller anden ansvarlig person, som kan føre tilsyn med gården.

Hvis du bor i et område med fælles beholdere, uden vicevært, er der mulighed for at indgå en særlig aftale med Solød Kommune om brug af fælles opsamlingspladser for miljøkasser. 

Ud over Miljøkasser og Miljøskabsordningerne kan vi henvise dig til genbrugspladsen eller Modtagestationerne for farligt affald, som du finder her:

C.C. Montage-teknik ApS (August 2023: Miljøskabet er lukket midlertidigt på grund af en påkørselsskade. I mellemtiden kan man benytte miljøsskabet ved Solrød Vandværk eller Argo's genbrugsstationer i Roskilde, Viby eller Køge) 

Salbjergvej 15, 4622 Havdrup

Mandag – torsdag kl. 7.00 – 15.30
Fredag kl. 7.00 – 12.00

Solrød Vandværk

Engvangen 14, 2680 Solrød Strand

Mandag – torsdag kl. 8.00 – 16.00
Fredag kl. 8.00 – 12.30

Endestationen for dine tekstiler:

Når tekstilerne er brugt op, og der ikke er andre alternativer, så kan du bruge den nye ordning for tekstiler. Vi gør vores bedste for at få materialerne genanvendt. Men der er langt mere tekstilaffald, end vi kan genanvende i øjeblikket. Der arbejdes på nye muligheder i branchen, men lige nu er det bedst, hvis du kan undgå at smide tekstiler ud.

Tekstilaffald kan være:

• Ødelagt tøj
• Hullede sokker og undertøj
• Hullet sengetøj og linned
• Slidte håndklæder
• Plettede og slidte gardiner og duge
• Garnrester

Genbrug det der kan genbruges:

Undgå at aflevere tøj, som er for godt til at smide ud. Aflever det gode tøj til genbrug, sælg eller giv det videre. På den måde sikrer du, at tøjet bliver genbrugt.

Tekstilaffald skal pakkes i de udleverede lilla plastposer. Der udleveres 10 stk. lilla plastposer pr. husstand pr. år. Næste levering af lilla poser er i maj måned 2023. Etageboliger og andre husstande med fælles affaldsordninger har typisk store beholdere til tekstilaffald.

Hent vores folder Længe leve tekstiler