Hvad gør jeg hvis...

I menuen herunder kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om affald.
Jeg vil finde min tømmedagÅbn/luk punkt
Du kan finde din tømmedag i Mit affald eller i Affaldsportalen.
Affaldsportalen kan hentes som app til din telefon.
Herfra kan du også udskrive en tømmekalender for hele året, som du kan hænge op på dit køleskab eller en opslagstavle, eller du kan tlmelde dig Beskedservice, hvor du bliver mindet om tømmedagene via SMS eller e-mail.
Jeg gerne vil have besked når mit affald skal hentesÅbn/luk punkt
Du kan tilmelde dig vores Beskedservice. Så sender vi dig en SMS eller e-mail inden vi henter dit affald.
Jeg ikke har fået hentet mit affaldÅbn/luk punkt
Hvis dit affald mod forventning ikke er blevet hentet, og du ikke har fået nogen besked om hvorfor, kan du melde den manglende tømning ind via Mit affald eller via app'en Affaldsportalen, som du kan hente til din telefon.
Når du melder manglende tømning eller anden fejl ind via Mit affald eller Affaldsportalen, går beskeden direkte til skraldemanden.
Du kan dog også kontakte vores renovatør Urbaser på 7027 0550 eller solrod@urbaser.dk
Skraldemanden har lagt en seddel til migÅbn/luk punkt
Hvis skraldemanden har lagt en seddel til dig, er det fordi der er noget ved håndteringen af dit affald, som skal forbedres. Han har krydset af på sedlen, hvad der er i vejen.
Hvis du har fået et gult kort, er dit affald blevet taget med, og sedlen er blot til information om hvad du fremover skal gøre anderledes.
Hvis du har fået et rødt kort, er dit affald ikke taget med. Det kan enten skyldes en alvorlig fejl eller at du allerede har fået 1-2 gule kort.
Hvis du har spørgsmål til meddelelsen fra skraldemanden, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan dog også kontakte vores renovatør Urbaser direkte på 7027 0550 eller solrod@urbaser.dk
Jeg har mere affald, end der er plads til i beholderenÅbn/luk punkt
Sækkemærker
Hvis du har ekstra meget mad- og restaffald, fx i forbindelse med en fest eller højtid, kan du via Mit affald købe et sækkemærke. Sækkemærker kan også købes via app'en Affaldsportalen, som du kan hente til din telefon.
Sækkemærket giver dig ret til at stille en ekstra sæk med affald ved siden af beholderen, som bliver taget med ved næste tømning. Affaldet i sækken bliver håndteret som restaffald.
Større beholder eller ugetømning
Hvis du generelt har mere mad- og restaffald, end der er plads til i beholderen, kan du enten bytte til en større beholder eller tilvælge ugetømning. Kontakt os, så vejleder vi dig til den bedste løsning for dig.
Vi gør opmærksom på at der er en bindingsperiode på min. 6 måneder, hvis du tilmelder dig ugetømning. Se takstoversigt for 2021 og 2022
Pap, plast, papir, glas og dåser
Hvis du har mere plast, pap, papir eller dåser, end du kan have i beholderen, kan du placere det i en klar sæk ved siden af, så tager skraldemanden det med ved tømning. Af hensyn til skraldemandens arbejdsmiljø er dette ikke muligt med glas. Det kan du i stedet aflevere på genbrugspladsen ved de fælles beholdere, som er placeret i Solrød Center og Havdrup midtby.
Jeg mangler grønne poser til madaffaldÅbn/luk punkt
Når du er ved at løbe tør for poser, binder du blot en tom pose om håndtaget på beholderen til mad- og restaffald, så lægger skraldemanden nye til dig. På den måde får du hverken flere eller færre poser end du har brug for.
Hvis du bor i et boligområde med fælles affaldsbeholdere, vil det typisk være en vicevært eller beboerformand i foreningen, som sørger for at du får nye poser.
Du kan melde, at du mangler grønne køkkenposer via Mit affald eller via app'en Affaldsportalen, som du kan hente til din telefon.
Når du melder at, Grønne poser ikke leveret, via Mit affald eller Affaldsportalen, går beskeden direkte til skraldemanden, som sørger for at få leveret et par ruller grønne poser næste gang der er tømning af mad/restaffaldsbeholderen.
Jeg vil gerne have en beholder til haveaffaldÅbn/luk punkt
Du skal selv købe beholderen til haveaffald. Den skal være grøn, rumme 240 l og opfylde DS 840-1 eller EN 840-1.
Beholderen kan købes i et byggemarked eller hos vores renovatør Urbaser, som du kan kontakte på 7027 0550 eller solrod@urbaser.dk
Jeg flytter ind i et nybygget husÅbn/luk punkt
Hvis du flytter ind i et nybygget hus, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan sørge for at du får leveret affaldsbeholdere og bliver tilmeldt tømning.
Min beholder er gået i stykkerÅbn/luk punkt
Hvis din beholder er i stykker, kan du melde det ind til os via Mit affald eller via app'en Affaldsportalen, som du kan hente til din telefon. Du skal gå ind, hvor du også kan anmelde, hvis dit affald ikke er blevet hentet.
Vedhæft meget gerne et billede af skaden. Så sørger vi for at reparere eller skifte beholderen hurtigst muligt.
Hvis det er den grønne haveaffaldsbeholder der gået i stykker, klik på dette link for yderligere information
Se ovenstående punkt "Jeg vil gerne have en beholder til haveaffald"
Hvor rent skal affaldet være?Åbn/luk punkt
Dåser, flasker og bøtter skal skrabes fri fra madrester inden du lægger det i beholderne.
Af hensyn til at holde beholderen ren eller undgå lugt, kan du evt. skylle emballage fra fx makreldåser eller mejeriprodukter med en smule koldt vand. Det er ikke nødvendigt at vaske med varmt vand og sæbe.
Hvis emballagen er meget beskidt, og er besværlig at tømme og skrabe ren, kan du eventuelt sortere det som restaffald.
Skal jeg bruge poser til affaldet?Åbn/luk punkt
Du skal bruge poser til restaffald og madaffald. Sørg for at lukke poserne tæt med en dobbeltknude.
Du vælger selv, hvilke poser du vil bruge til restaffald, men til madaffaldet skal du bruge de grønne poser, som du får af os.
Du må samle dit plastaffald i større plastposer. Tryk poserne godt sammen, så fylder affaldet lidt mindre.
Pap, papir, dåser og glas skal lægges løst ned i beholderne af hensyn til den videre behandling.
Jeg vil holde min beholder ren og fri for insekterÅbn/luk punkt
Du skal selv holde dine affaldsbeholdere rene, hvis de bliver beskidte. Heldigvis kan du selv gøre meget for at minimere snavset:
- Sørg for at binde en god knude på posen, især den til madaffald, så der ikke siver væske ud.
- Hvis der går hul på posen, så brug en ekstra pose.
- Skrab madrester ud af glas, dåser mv. Skyl evt. med en smule koldt vand.
- Beholderen er nemmest at gøre ren inden den bliver alt for beskidt. Så kan du nøjes med at bruge kogende vand, som du hælder ned langs indersiden. Luk så låget, og lad den dampe af i et par minutter. Skrub evt. med en kost. Læg så beholderen ned, så vandet løber ud, og lad den tørre helt inden brug.
- Af hensyn til miljøet må du ikke bruge kemikalier til rengøring af beholderne, men du må gerne bruge almindeligt opvaskemiddel, hvis beholderen er blevet meget beskidt.
Maddiker
I perioder med varmt vejr kan du desværre opleve, at der kommer maddiker i madaffaldet. Det kan være svært at undgå helt, men vi har nogle gode råd om hvordan du minimerer risikoen:
- Skift posen til madaffald hver dag. Så minimerer du risikoen for at det lugter og tiltrækker fluer, som lægger æg i det.
- Husk at lukke poserne med madaffald grundigt med to knuder, så fluerne ikke kan komme ind i dem.
- Stil beholderen i skyggen – det minimerer også lugtgener.
- En smule eddike i beholderen kan mindske eventuelle lugtgener.
- Er uheldet ude, så skyl beholderen med kogende vand efter næste tømning.