Pasning af egne børn
Du kan søge om et tilskud til pasning af dit eget barn i stedet for at benytte et af kommunens dagtilbud. Tilbuddet gælder for børn mellem 24 uger og indtil skolestart.
Hvem kan modtage tilskuddet? Åbn/luk punkt
Du kan modtage tilskud til pasning af egne børn hvis:
- Du har et barn mellem 24 uger og skolestartsalderen
- Dit barn er udmeldt af andre dagtilbud
- Dit barn er skrevet op på kommunes venteliste til en institution
- Du ikke har nogen anden indkomst
- Du har boet i Danmark de sidste 7 ud af 8 år. (Dette gælder dog ikke, hvis du er dansk statsborger, EU- eller EØS-borger.)
- Du har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer
Hvor lang må tilskudsperioden være, og kan jeg dele tilskudsperioden op?Åbn/luk punkt
Du kan få tilskud til pasning af egne børn i minimum 8 uger og maksimalt 12 måneder.
Du har mulighed for at dele tilskudsperioden op i maksimalt to perioder. De to perioder må til sammen ikke svare til mere end 12 måneder, og hver periode må minimum være på 8 uger.
Du kan også fordele de to perioder mellem dig og barnets anden forældre. Det kan I både gøre med en mellemliggende pause eller i direkte forlængelse af hinanden. Hvis I vælger at modtage tilskuddet i forlængelse af hinanden, tæller det dog stadigvæk for to perioder.
Kan jeg få tilskud til pasning af flere børn? Åbn/luk punkt
Du kan godt modtage tilskud til pasning af egne børn for flere børn i husstanden. Der kan dog maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.
Hvor meget kan jeg få i tilskud? Åbn/luk punkt
- Tilskuddet fra barnet er 24 uger til 3 år og 0 måneder er 8.248 kr. pr. måned i 2024
- Tilskuddet fra barnet er 3 år og 1 måned til 5 år er 4.425 kr. pr. måned i 2024
- Tilskuddet fra barnet er 24 uger til 3 år og 0 måneder er 9.005 kr. pr. måned i 2025
- Tilskuddet fra barnet er 3 år og 1 måned til 5 år er 4.951 kr. pr. måned i 2025
Beløbet er skattepligtigt, og der må ikke samtidigt være arbejdsindtægt eller anden offentlig overførelsesindkomst.
Hvordan søger jeg om tilskuddet? Åbn/luk punkt
Du kan søge om tilskud til pasning af egne børn på Borger.dk. I den røde selvbetjeningsboks til højre på siden, kan du finde et link.
Yderligere oplysninger om ordningenÅbn/luk punkt
- Der optjenes ikke feriepenge, når man modtager tilskud til pasning af egne børn.
- Feriegodtgørelse kan godt udbetales samtidig med at der modtages tilskud, da feriegodtgørelse tildeles på baggrund af allerede udført arbejde.
Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, kan du indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til Pladsanvisningen.