Det er heldigvis sjældent, at der begås hærværk mod kommunens træer, men det sker desværre. Umiddelbart før påske blev et vejtræ på Tåstrupvej udsat for alvorlig skade.
Selvom asketræer generelt kan være udsat for svampesygdommen asketoptørre, var dette træ sundt. Alligevel er barken blevet skrabet af hele vejen rundt om stammen. Når barken fjernes i hele omkredsen, afbrydes træets evne til at transportere vand, og det vil i praksis tørste ihjel.
Det er en trist udvikling. Træer er ikke kun en vigtig del af vores fælles byrum, de bidrager også til trivsel, klima og biodiversitet. Samtidig tager det mange årtier, før et nyt træ vokser sig stort nok til at få samme værdi for både mennesker og dyreliv.
Vi har alle et ansvar for at passe på vores fælles grønne områder. Derfor opfordrer vi til, at man behandler træer og natur med omtanke.
Solrød Kommunen anmelder altid hærværk mod træer til politiet - også i denne sag.
