Landzonetilladelsen kan ses hér.
Ejendommen er beliggende i landzone, hvor opførelse af ny bebyggelse er omfattet af Planlovens §§ 34-38. Opførsel af den ansøgte akkumuleringstank kræver landzonetilladelse.
Kommunens begrundelse for at meddele landzonetilladelse er, at akkumuleringstank og fjernvarmeanlægget i sin helhed er samfundsmæssigt nødvendigt. Opvejet i samspil med tankens samfundsmæssige nødvendighed, vurderes tankens påvirkning på landskabet og naboer ikke at være så væsentlig, at anlægget vil være lokalplanpligtigt. Tanken vil ligge i tilknytning til de eksisterende landbrugsbygninger på ejendommen, den vil være delvist afskærmet af disse, trærækken mod vest-sydvest, samt allé- og vejskelsbeplantningen langs Roskildevej. De direkte naboindblik til tanken vil udelukkende være fra bebyggelsesarealer 400 – 600 m væk. Desuden vurderes tanken ikke at have risici for naboer, da den lever op til regler og direktiver for sikkerhed.
Ansøgningen til landzonetilladelse har været i nabohøring, hvor der ikke indkom nogle bemærkninger.