Høring af forslag til lokalplan 492.5 Jersie Landsby

21-04-2026

Natur-, trafik- og planudvalget vedtog den 15. april 2026 forslag til lokalplan 492.5 Jersie Landsby. Forslaget sendes nu i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 21. april 2026 til den 16. juni 2026, begge dage medregnet.

Du kan se lokalplanforslaget her

Referat fra natur-, trafik- og planudvalgets behandling den 15. april 2026 kan ses her.

Har du bemærkninger?

Har du ændringsforslag eller bemærkninger til planforslaget, kan du sende dem via den digitale formular på planens hjemmeside via ovenstående link, pr. mail til cbb@solrod.dk  eller pr. brev til Solrød Kommune, Center for By og Bæredygtighed, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, så de er kommunen i hænde senest den 16. juni 2026. 

Borgermøde

Der afholdes borgermøde om planforslaget den 27. maj 2026 kl. 18.00 - 19.30. Mødet holdes i Jersie Forsamlingshus, Nordre Byvej 4, 2680 Solrød Strand.

Til borgermødet vil planforslaget blive gennemgået, og der vil være mulighed for at komme med bemærkninger eller stille spørgsmål.

Af hensyn til planlægningen af borgermødet skal tilmelding til mødet ske ved at sende en mail til cbb@solrod.dk senest den 20. maj 2026. I emnefeltet skrives 'Tilmelding til borgermøde om Jersie Landsby'. Husk at oplyse antal deltagere ved tilmelding.

Hvad giver lokalplanforslaget mulighed for?

Lokalplan 492.5 Jersie Landsby har til formål at muliggøre en fremtidig udvikling af Jersie Landsby i respekt for landsbyens bevaringsværdige og kulturhistoriske bærende kvaliteter. Hensigten med lokalplanen er således at skabe et bedre grundlag for at bygge efter nutidige bygningskrav, samt at sikre landsbyens kulturhistoriske miljø. Overordnet er lokalplanen revideret inden for følgende emner:

  • Udpegning af bevaringsområdet og bevaringsværdig bebyggelse
  • Forøgelse af bebyggelsesprocent for åben-lav boligformål
  • Forøgelse af bygningsmål (herunder højde, dybde og længde)
  • Lempelse af krav til småbygninger i bevaringsområdet
  • Mulighed for tilbygninger
  • Mulighed for omdannelse af landbrugsejendomme til boligformål
  • Udpeget udstykningsmuligheder
  • Reviderede byggelinjer

Midlertidige retsvirkninger – hvad gælder lige nu?

Indtil et lokalplanplanforslag er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Der gælder efter § 17 i Planloven, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.

Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.

Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dog højst indtil ét år efter offentliggørelsen.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Nathali Larsson på tlf. 5618 2314, hvis du har spørgsmål til planforslaget eller processen i øvrigt.

Miljøvurdering

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan mv. kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor "screenes", dvs. der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Natur-, trafik- og planudvalget har vurderet, at forslag til lokalplan 492.5 Jersie Landsby ikke skal miljøvurderes (du kan læse mere om vurderingen i planforslaget).

Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagen skal i så fald være indgivet skriftligt inden 4 uger fra offentliggørelsen af planforslaget, dvs. fra den 21. april 2026. Læs mere om klagevejledning her

Persondata

Solrød Kommune gør opmærksom på, at modtagne høringssvar bliver offentliggjort, hvorfor man ved afgivelse af høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af navn og adresse. Ligeledes afgiver man samtykke til, at høringssvaret kan udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag. Høringssvar kan endvidere blive delt med andre relevante myndigheder.

Klagevejledning

Du kan klage over en lokalplan og/eller et kommuneplantillæg, efter planen er vedtaget. Du kan klage over retlige spørgsmål, fx hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen.

Klagefristen er 4 uger fra den dato de vedtagne planer er offentliggjort.

Du skal klage via Klageportalen, der findes på https://naevneneshus.dk/. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Læs mere om klagevejledning her

Kontakt

Center for By og Bæredygtighed

Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

E: CBB@solrod.dk
T: 5618 2000

Send sikker mail