NyhederNyheder

Jersie Privatskole får Grønt Flag fra Friluftsrådet

Jersie Privatskole har for andet år i træk modtaget Friluftsrådets grønne flag. Flaget blev overrakt af borgmester Niels Hørup som følge af skolens miljøundervisningsprojekt om kemi i hverdagen.

I skoleåret 15/16 har 7. klassen på Jersie Privatskole arbejde med emnet ”kemi i hverdagen” som en del af miljøundervisningsprogrammet Grønt Flag Grøn Skole. Derfor fik skolen tidligere på ugen Friluftsrådets grønne flag overrakt af Solrød Kommunes borgmester Niels Hørup.

Han besøgte først klassen og havde en hyggelig snak med elevernes om deres udbytte af forløbet. De introducerede bl.a. borgmesteren for nogle af de apps, de havde brugt i deres arbejde – herunder Kemiluppen og KemiTjek - hvor man hjemmefra og uden den helt store baggrundsviden om hormonforstyrrende og miljøbelastende stoffer kan tjekke, om et produkt indeholder stoffer, der er skadelige for kroppen eller miljøet.

”Jeg er virkelig imponeret over, hvor meget eleverne ved om skadelig kemi, og det var inspirerende at se, hvor engagerede de var. Ja, jeg endte jo faktisk med selv at downloade app’en Kemiluppen på elevernes opfordring,” siger Niels Hörup.

Jersieprivatskole fik før første gang Grønt Flag i 2015, hvor den daværende 6. og 7. klasse arbejdede med emnet ”bæredygtighed”. Det kommende skoleår bliver det den nuværende 6. og 7. klasse, der skal arbejde for at få flaget igen i efteråret 2017.

Fakta om Grønt Flag
Det er Friluftrådet, der uddeler Grønt Flag. For at få flaget skal man gennemgå et undervisningsforløb, med udgangspunkt i et Grønt Flag-tema.

Skolen skal desuden oprette et miljøråd og en handleplan for året. Efter endt arbejde udarbejdes en rapport, som danner grundlag for, om skolen kan modtage Grønt Flag. Bliver institutioner her i kommunen tildelt flaget, får de besøg af borgmesteren, som har flaget med, og de involverede klasser hejser flaget.