Fakturering

Når du skal sende en faktura til Solrød Kommune, er det et krav, at du fakturerer via NemHandel.

Når du skal sende faktura til Solrød Kommune så brug den gratis blanket på virk.dk.

Husk at Solrød Kommunes CVR-nummer er : 68 53 49 17
Husk vores ean nr. - se denne side: EAN Solrød

Leverandører af NemHandel

Der findes en række NemHandel-leverandører, som tilbyder forskellige NemHandelsløsninger.

Du kan vælge mellem forskellige NemHandelsløsninger, alt efter dine behov. Der findes fx simple og prisbillige indtastningsløsninger til mindre virksomheder, der kun sender få fakturaer. Sender du mange fakturaer, kan det være en fordel med en integreret NemHandelsløsning, som fx kan sende direkte fra dit økonomisystem.

Find en Nemhandel-leverandør – se denne side:
Find en NemHandel-leverandør på IBIZ-Centers hjemmeside - Har du allerede et økonomistem, kan du forhøre dig om mulighederne hos din it-leverandør, inden du anskaffer dig et nyt it-system til NemHandel.

6 spørgsmål til din it-leverandør

Er der plads til de obligatoriske oplysninger i mit økonomisystem?

  • De fleste nyere økonomisystemer har plads til de krævede oplysninger. Dog skal nogle have tilføjet enkelte felter.

Kan mit økonomisystem sende elektroniske fakturaer i OIOUBL-standarden?

  • Kontakt systemleverandøren for at sikre, at de understøtter OIOUBL-standarden pr. 1. maj 2011 samt transportprotokollen OIORASP.

Kan mit økonomisystem sende andre fakturafiler, som VANS-netværket kan konvertere og indlæse

  • Virksomheder, der sender mange regninger, bør overveje at integrere det elektroniske fakturasystem med økonomisystemet. Så undgår man at indtaste alle fakturaoplysningerne flere gange, og det giver større sikkerhed for, at regningen er korrekt.

Kan løsningen integreres med mit økonomisystem?

  • De elektroniske posthuse har hver især forskellige muligheder for at læse de filer, der kommer fra økonomisystemerne. Leverandøren af virksomhedens økonomisystem kan oplyse, hvilke muligheder der er for at sende fakturafiler.

Kan løsningen håndtere elektroniske ordrer?

  • Nogle virksomheder vil fremover blive mødt med en opfordring fra deres kunder om at modtage elektroniske ordrer. Det er derfor hensigtsmæssigt at undersøge, om din virksomhed kan håndtere elektroniske ordrer.

Kan løsningen sende regninger til mine kunder i det private erhvervsliv?

  • OIOXML er det format, det offentlige i Danmark har valgt til datakommunikation. Efter 1. februar 2005 er sandsynligheden for, at de private kunder også bruger OIOXML større. Inden man beslutter sig for en løsning, skal man derfor vurdere behovet for at sende elektroniske regninger til andre end offentlige kunder.
Siden er sidst ændret: 26-03-2015 Til top