 | Kunst, kreativitet og klarsyn. | | 1/6-2012 |
Tine Voldby Crumlin indleder sommerens udstillinger på Solrød Bibliotek. Tine har siden 1992 undervist i Billedmageri hos LOF Solrød og i 90´erne var hun leder af Form og Farve linjen på Kreaktivskolen i Solrød. Tine har arbejdet med kunst det meste af hendes liv og har siden 1989 udstillet i gallerier og kunstforeninger over hele landet. Hun har udsmykket børneafdelingen C10 på Roskildesygehus og kantinen på Køgesygehus.
Tine debuterede i 1997 på Kunstnernes Efterårsudstilling og sad i dennes bestyrelsen fra 1999-2002. Hun er født clairvoyant og rådgiver folk om deres tidligere livs virkning på dette liv via oestrogen.dk . En uddannelse til meritlærer i dansk og materiel design har inspireret hende til at arbejde videre med æstetiske lærerprocesser og hun udbyder nu kreativitets, healings og kunstkurser bl.a. gennem LOF i Solrød og Greve.
Du kan møde Tine lørdag d.2 juni kl.11-12. i cafeen hvor hun fortæller om et liv med kunst, kreativitet, klarsyn.
Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid hele juni.
|