SOLRØD KOMMUNE  |  SUNDHED OG SYGDOM Logo
Logo
Forside Nyheder Kontakt Selvbetjening Kort Ledige jobs Aktivitetskalender Udskriv Indeks  Søg
Her er du:  Sundhed og sygdom  /  Lægevalg

Lægevalg

Som medlem af den offentlige sygesikring gruppe 1, kan du frit skifte læge hvornår du vil, blandt alle læger i Danmark der har åben for tilgang. Gebyr for lægeskift er 180 kr. pr. 1. januar 2012.

Hvis du vælger en læge der har praksis mere end 15 km. fra din bopæl, skal der være accept fra lægen.

Lægeskiftet sker 14 dage efter du har bestilt og betalt gebyret. Får du ikke accept, må du vælge en anden læge.

Lægevalg ved flytning og praksisændring/ophør

Hvis du flytter til Solrød Kommune, sender folkeregistret et brev om lægevalg, hvis du ikke har valgt en ny læge på flytteanmeldelsen.
Ønsker du ikke selv at vælge en ny læge, vil folkeregistret tildele en læge.
Du skal som hovedregel vælge en læge inden for 15 km. fra din bopæl.

Lægeskift i forbindelse med flytning er gratis.

Lægeskift i forbindelse med praksisændringer/ophør er også gratis i 2 måneder efter hændelsesdatoen.

Lægen har lukket for tilgang

Der er en del læger, som har lukket for tilgang af nye patienter. De modtager altså ikke nye patienter i øjeblikket. Dette stop for tilgang kan ikke tilsidesættes. Stoppet gælder også, selvom der foreligger skriftlig accept fra lægen.

Gruppeskift

Overflytning mellem sygesikringsgruppe 1 og 2 kan ske fra den 1. i den efterfølgende måned, hvis du har bestilt gruppeskift senest den 15. i måneden.
Ønsker du at skifte tilbage til en gruppe, kan det tidligst finde sted efter 1 år. Gebyret for gruppeskift er 180 kr. pr. 1. januar 2012.

Kontakt
BorgerService
Solrød Center 1,
2680 Solrød Strand

Tlf. 56182050
Fax. 56182020
E-mail borgerservice@solrod.dk
Sikker Mail sikkerborgerservice@solrod.dk
Vis mere
Siden er sidst ændret: 14-05-2012
Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand - Tlf. 5618 2000 - Fax 5618 2020 kommunesolrod.dk Åbningstider CVR- og EAN-numre