Flextur - supplerer den kollektive trafik
"Flextur" er et tilbud om fleksibel transport, og tilbuddet kan benyttes af alle!
Mens Movias almindelige busser kører fra stoppested til stoppested, kører flextur fra adresse til adresse efter dit valg. Med flextur kan du således køre fra dør til dør i taxa eller minibus – helt frem til dit bestemmelsessted.
Flextur kører ikke efter en fast køreplan, så du skal selv bestille din rejse, hver gang, du vil af sted.
Regler for benyttelse af Flextur
- Prisen er 24 kr. for ture indenfor kommunen (op til 10 km) og derefter 6 kr. pr. ekstra km.
For ture, der krydser kommunegrænsen koster det 24 kr. for de første 5 km og derefter 6 kr. pr. ekstra km.
Ledsagere betaler ½ pris af første rejsende (højst 3 medrejsende).
Børn under 12 år betaler halv takst for beløb over grundtaksten.
- Der kan køres alle ugens dage i tidsrummet kl. 6–23
- Bagage, hjælpemidler mm. kan medtages – skal aftales ved bestillingen.
- Man kan køre til og fra de kommuner, der er tilmeldt ordningen. Stort set alle kommuner på Midt-, Syd- og Vestsjælland er tilmeldt ordningen.
På Movias hjemmeside kan du se de kommuner, der kan køres til og fra.
- Kørslen koordineres med Flextrafiks andre kørsler. Du kan derfor komme ud for ikke altid at blive kørt den korteste vej, da der måske skal andre passagerer med (lige som på bussen).
Du betaler dog kun for den direkte køreafstand.
Bestil via telefon eller internet
Flextur kan bestilles på flere måder:
- hos Movia Kundecenter på telefon 7026 2727 mellem kl. 08.00 og 16.00 alle ugens dage. Husk, at du altid skal bestille din tur mindst 2 timer før du skal af sted. Skal du køre mellem kl. 06.00 og 10.00 skal turen bestilles dagen før.
Du kan tidligst bestille din tur 14 dage, før du skal ud at køre.
- Du kan også bestille din tur over nettet via Movias hjemmeside.
- Eller du kan hente og bruge Movias Flextur App - se mere på Movias hjemmeside.
Du skal dog oprettes som bruger, inden App'en kan bruges.
På Movias hjemmeside kan du også læse mere generelt om ordningen og eventuelle rabatter.
Se pris eksempler her
Få en folder om Flextur ordningen
Du kan også hente en folder i BorgerService, på Solrød Bibliotek eller bibliotekets udleveringssted i SuperBrugsen i Havdrup. Du kan også rekvirere en folder hos Teknik og Miljø ved at sende os en mail på teknisk@solrod.dk.