Færdsel på isen
Vi måler isen på udvalgte søer i kommunen i perioder med vedvarende frost.
Som standard opsætter vi et skilt med ’Færdsel på isen forbudt’. Hvis vi måler en tykkelse på 16 cm eller derover, fjerner vi skiltet.
Omvendt, sætter vi igen forbudsskiltet op, når vi måler tykkelsen til mindre end 16 cm.
Det er Vej og Park der laver ismålingerne og sætter skiltene op. Dette gøres normalt i perioden 1. december til ca. 1. april.
Hvilke søer bliver målt?
Alle søerne herunder får målt isens tykkelse:
- Gl. Havdrup gadekær
- Kr. Skensved gadekær
- Søen ved Christians Have
- Havdrup regnvandsbassin ved Dalparken
OBS:
Færdsel på isen, hvor skiltet er fjernet, foregår på eget ansvar.
Hvis man færdes på isen, hvor forbudsskilt er opsat, kan politiet udstede bøde på 1000 kr.
Hvor er der permanent forbud?
På grund af lokale vandforhold, er der PERMANENT FORBUD mod al færdsel på isen her:
Hvad siger loven?
I justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 (ordensbekendtgørelsen) § 15, stk. 1. står anført: "Politiet eller den myndighed, som politiet har bemyndiget hertil, kan ved opslag eller offentlig bekendtgørelse forbyde færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder.”
Midt- og Vestsjællands politi har den 3. oktober 2008 bemyndiget politikredsens 10 kommuner til ved opslag eller offentlig bekendtgørelse, at forbyde færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder.