Strandområdet
Her kan du læse om:
- Stranden
- Østre Strandvej
- Solrød Strandpark
- Staunings Ø og Jersie Strandpark
Stranden

Kyststrækningen i Solrød kommune er seks km lang. Størstedelen består af bred sandstrand med klitter og børnevenlige badeforhold. Kysten har stor herlighedsværdi og giver fine betingelser for både naturoplevelser, badeliv og sejlsport.
Østre Strandvej

Ved Østre Strandvej er der en lille strandpark med klitter og "sandgryder", der giver fine bade- og opholdsmuligheder for strandgæster.
Faciliteter
- Parkeringplads
- Stor cykelparkering
- Badebro på 50 m
- Kiosk
- Toiletbygning
- Svellesti for gangbesværede gennem klitterne
- Beachvolleybane
Solrød Strandpark

Solrød Strandpark er delvis fredet. Der er adgang til området fra Solrød Strandpark, via Duevej, hvor der er parkeringsplads.
Der er etableret en sti for handicappede gennem Strandparken. Stien er udformet, så både kørestolsbrugere og svagtsynede/blinde kan benytte den. Stien er anlagt til vandkanten.
Faciliteter
- Parkeringsplads med borde/bænke
- Toiletbygning
- Sti for gangbesværede og svagtseende/blinde
- Badebro på 50 m
Staunings Ø og Jersie Strandpark

Staunings Ø og Jersie Strandpark er fredede naturområder. Der er adgang til området fra Jersie strandvej.
Staunings Ø er en sandrevle, der fremstår som et klitlandskab med marehalm. Bagved ligger lagunesøer med store sivskove og et rigt fugleliv året rundt,- især svaner, gåse- og andefugle. Der er ideelle badeforhold og fine muligheder for at opleve trækfugle og årstidernes skiften. Der er gangbroer flere steder over lagunesøerne til Staunings Ø.
Jersie Strandpark er en nåletræsplantage med spredte løvskovspartier og lysninger med græs, velegnede for ophold og leg.
Man kan færdes til fods i området.
Faciliteter
- Parkeringsplads i Jersie Strandpark
- Kiosk
- Toiletter
- Badebro på 50 m
- Handicapadgang fra parkeringspladsen og helt til vandkanten
- Udsigtsplads med bænk - indrettet for gangbesværede
- Fugletårn på Ølsemagle Revle syd for Staunings Ø
Adgangsbegrænsning
Staunings Ø og Ølsemagle Revle er udpeget som vildtreservat og EF-habitatområde. I fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli er det forbudt at færdes på sydspidsen af Staunings Ø. Hunde må ikke medtages på Staunings Ø i perioden 1. april til 31. august og resten af året skal hunde være i snor.