Sundhedspleje

Modelfoto
Hvem kan få sundhedsplejerske?
Alle familier med børn kan få besøg af sundhedsplejersken - fra barnets fødsel til udgangen af 9. klasse. Sundhedsplejersken kontakter dig inden for de første 10 dage efter barnets fødsel.
Sundhedsplejen har startet et nyt projekt op i 2009 baseret på Marte Meo-metoden. Læs mere i menuen til venstre.
Vi tilbyder besøg efter behov, hvis du er i tvivl om noget vedørende dit barn. Kontakt Sundhedsplejen så kan vi sammen vurdere om der er behov for et ekstra besøg.
Hver mandag kl. 14 - 15 holder vi åbent hus på Højagervænget 35. Du er velkommen til at komme og få en snak.
Læs mere om hjemmebesøg i menuen til venstre.
Telefonrådgivning
Dagligt kl. 12.30 - 13.30 på telefon 56182881 eller 56182882
Mødregrupper
Du vil få et tilbud om at deltage i Mødregruppe, når sundhedsplejersken besøger dig første gang efter barnets fødsel. Læs mere i menuen til venstre.
Skole
Til forældre med skolebørn:
Sundhedstjenesten vil gerne orientere om, at vi på grund af ændringer i kommunallægefunktionen desværre bliver nødt til at aflyse undersøgelse af samtlige 3. klasses elever i skoleåret 08/09 og 09/10.
Hvis I som forældre oplever behov for drøftelse og/eller undersøgelse af jeres børn ud over den normale service, er I velkomne til at kontakte sundhedsplejen på telefon 56182881 eller 56182882.
Sundhedsplejerskerne skal fremover varetage ind- og udskoling af alle skolebørn. Indskoling vil foregå i børnehaveklasse, og udskoling vil foregå i 8. klasse.
Der er tilknyttet en sundhedsplejerske til hver skole i kommunen.
Daginstitutioner/ dagpleje
Sundhedsplejersken er konsulent i alle daginstitutionstilbud i kommunen.
Hvem er vi?
Vi er 8 sundhedsplejersker i kommunen. Vi er en del af Børn og Unge Rådgivningen, som ligger på Højagervænget 35 (på den gamle Solrød skole). Vi er opdelt efter skoledistrikter, svarende til de fire kommuneskoler. Vi arbejder ud fra sundhedstyrelsens retningslinier om Forbyggende sundhedsordninger for børn og unge.
Se en liste over sundhedsplejerskerne med træffetider i menuen til højre.
Hvem samarbejder sundhedsplejersken med?