Planstrategi
Hvad indeholder en planstrategi?
Planstrategien beskriver den planlægning, der er foregået siden sidste kommuneplanrevision, og de kommende planlægningsopgaver.
Således indeholder planstrategien retningslinjer for det kommende kommuneplan-arbejde. Samtidig skaber planstrategien klarhed over, hvilke planlægningsopgaver der skal gennemføres i de kommende år.
Planstrategien er også Byrådets strategi for arbejdet med Den grønne dagsorden (Lokal Agenda 21).
En Planstrategi udarbejdes hvert fjerde år. Den seneste Planstrategi er vedtaget i 2007 og en ny skal derfor udarbejdes inden udgangen af 2011.
Planstrategi 2007
Planstrategi 2007 blev vedtaget af Byrådet den 10. september 2007 og har været fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 17. oktober – 12. december 2007. Planstrategien var et oplæg til arbejdet med forslag til Kommuneplan 2009-2021, og der blev lagt op til debat om følgende tre temaer:
- Boliger
- Erhverv
- Det åbne land