SOLRØD KOMMUNE  |  SUNDHED OG SYGDOM Logo
Logo
Forside Nyheder Kontakt Selvbetjening Kort Ledige jobs Aktivitetskalender Udskriv Indeks  Søg
Her er du:  Sundhed og sygdom  /  Sundhedspleje

Sundhedspleje1177926_dream

Hvem kan få sundhedsplejerske?

Alle familier med børn kan få besøg af sundhedsplejersken - fra barnets fødsel til udgangen af 9. klasse. Sundhedsplejersken kontakter dig inden for de første 10 dage efter barnets fødsel.

Vi tilbyder besøg efter behov, hvis du er i tvivl om noget vedørende dit barn. Kontakt Sundhedsplejen så kan vi sammen vurdere om der er behov for et ekstra besøg.

Hver mandag kl. 14 - 15 holder vi åbent hus på Højagervænget 35. Du er velkommen til at komme og få en snak.

Læs mere om hjemmebesøg i menuen til venstre.

Telefonrådgivning

Du kan ringe til din sundhedsplejerske på udleveret mobilnummer eller lægge besked på kontorets telefonsvarer på 56182881 / 56182882.

Regionens sundhedsplejerske telefonrådgivning

Har du brug for at tale med en sundhedsplejerske i weekenden eller på en helligdag, kan du ringe fredag, lørdag, søndag og helligdag kl. 17-20 på tlf. 70 22 76 23. Eller se telefonrådgivningens hjemmeside www.sundhedsplejersketelefonen.dk.

Mødregrupper

Du vil få et tilbud om at deltage i Mødregruppe, når sundhedsplejersken besøger dig første gang efter barnets fødsel. Læs mere i menuen til venstre.

Skole

Hvis I som forældre oplever behov for drøftelse og/eller undersøgelse af jeres børn ud over den normale service, er I velkomne til at kontakte sundhedsplejen på telefon 56182881 eller 56182882.

Sundhedsplejerskerne skal fremover varetage ind- og udskoling af alle skolebørn. Indskoling vil foregå i børnehaveklasse, og udskoling vil foregå i 8. klasse.

Der er tilknyttet en sundhedsplejerske til hver skole i kommunen.

Daginstitutioner/ dagpleje

Sundhedsplejersken er konsulent i alle daginstitutionstilbud i kommunen.

Hvem er vi?

Vi er 8 sundhedsplejersker i kommunen. Vi er en del af Børn og Unge Rådgivningen, som ligger på Højagervænget 35 (på den gamle Solrød skole). Vi er opdelt efter skoledistrikter, svarende til de fire kommuneskoler. Vi arbejder ud fra sundhedstyrelsens retningslinier om Forbyggende sundhedsordninger for børn og unge.

Se en liste over sundhedsplejerskernes telefonnumre i menuen til højre.

Hvem samarbejder sundhedsplejersken med?1182266_students
  • Lærere
  • Socialrådgivere
  • Psykologer
  • Fysioterapeuter
  • Tandplejen 
  • Tale-hørepædagoger
    og medvirker til at formidle kontakt til disse faggrupper.
Siden er sidst ændret: 15-08-2006
Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand - Tlf. 5618 2000 - Fax 5618 2020 kommunesolrod.dk Åbningstider CVR- og EAN-numre