Jobcenter
Her kan du læse om forskellige støttemuligheder, hvis du har svært ved at bestride et almindeligt job.
Du kan se reglerne for aktivering, løntilskud og uddannelse.
Og du kan se, hvilke krav du skal opfylde for at modtage kontanthjælp eller starthjælp.
Du kan læse om Solrød Kommunes Jobcenter, som er indgangen for alle borgere og virksomheder, der har behov for råd, vejledning og service i forhold til beskæftigelse.
Arbejdsgivere kan læse om deres forpligtelser i forhold til barsel, sygdom og ferie.
Klik her for at se Byrådets mål for Beskæftigelse.
Jobcenter
Jobcentret er et samarbejde mellem kommuner og stat. Jobcentret er indgangen for alle borgere og virksomheder, der har behov for råd, vejledning og service i forhold til beskæftigelse.
Jobcentret kan:
- vejlede og rådgive virksomheder, ledige, uddannelsessøgende og beskæftigede om job og uddannelsesmuligheder.
- give støtte til jobsøgning, herunder selvbetjeningsværktøjer.
- have virksomhedskontakt, herunder formidling af arbejdskraft, støtte til rekruttering, opdyrkning af støttede job, viden om efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer.
- udarbejde jobplaner og give aktive tilbud, herunder afklarings- og opkvalificeringstilbud, virksomhedspraktik og løntilskudspladser.
- visitere til revalidering.
- vurdere og bevillige løntilskud til personer med varig nedsat arbejdsevne.
- være ansvarlig for den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen for udlændinge omfattet af integrationsloven, herunder udarbejde individuelle kontrakter, give tilbud som led i introduktionsprogrammet og sikre koblingen til danskundervisning.
Har du brug for en social indsats også
I de tilfælde, hvor borgeren har behov for en kombineret indsats både på det sociale område og om beskæftigelse, skal Jobcenteret henvise borgeren til en indsats i den relevante kommunale afdeling.
I sådanne sager vil ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats fortsat ligge i Jobcentret, mens f.eks. Socialafdelingen har ansvaret for den sociale indsats efter lov om social service m.v.
Parallelt med en social indsats kan Jobcentret sætte et beskæftigelsesrettet tilbud i gang, som f.eks. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kommunen har således fortsat pligt til at foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven.
I de tilfælde, hvor borgeren har behov for en kombineret indsats både på det sociale område og om beskæftigelse, skal Jobcenteret henvise borgeren til en indsats i den relevante kommunale afdeling.
I sådanne sager vil ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats fortsat ligge i Jobcentret, mens f.eks. Socialafdelingen har ansvaret for den sociale indsats efter lov om social service m.v.
Parallelt med en social indsats kan Jobcentret sætteet beskæftigelsesrettet tilbud i gang, som f.eks. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kommunen har således fortsat pligt til at foretage en helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven.
For at sikre, at fokus i Jobcenteret er rettet på beskæftigelsesindsatsen, kan Jobcentret ikke vurdere om den ledige er berettiget til kontanthjælp. Det er udbetalingsservice i en anden del af Rådhuset, der har kompetencen hertil.