SOLRØD KOMMUNE  |  FLYTNING OG SAMLIV Logo
Logo
Forside Nyheder Kontakt Selvbetjening Kort Ledige jobs Aktivitetskalender Udskriv Indeks  Søg
Her er du:  Flytning og samliv  /  Registrering

Registrering

Folkeregistrets opgave er at registrere alle hændelser/ændringer, der har relation til borgernes personlige data.

Folkeregistret registrerer personlige begivenheder som

  • Fødsler
  • Navngivelser
  • Ind- og udmeldelse af folkekirken
  • Flytninger
  • Ind- og udrejse af landet
  • Vielser
  • Skilsmisser
  • Dødsfald

Derudover fungerer Folkeregistret som rådgiver for øvrige offentlige og private brugere og borgere i registreringsspørgsmål og ved besvarelse af forespørgsler.

Alle folkeregistre har direkte forbindelse til Det Centrale Personregister via internettet, og alle persondata er derfor tilgængelige, lige så snart de er registreret.
Dette bevirker, at alle landets folkeregistre kan besvare forespørgsler på alle personer uanset bopælskommune, når det drejer sig om oplysninger, der ligger efter 1970.
Er oplysningerne fra før 1970 skal du rette henvendelse til den pågældende kommune.

Registerindsigt i CPR

Du kan selv bede om at få registerindsigt i CPR via selvbetjeningsløsningen

Enhver har krav på at få oplyst, hvad der er registreret af oplysninger om den pågældende i CPR. CPR omfatter tre registre:

  • Selve CPR-registret, som indeholder personoplysninger
  • Fordelingsregister I, der indeholder oplysninger om, hvilke firmaer og myndigheder, der abonnerer på ændringsoplysninger for hvilke personer
  • Fordelingsregister II, der indeholder oplysninger om, hvilke firmaer der abonnerer på ændringsoplysninger for hvilke personer
Kontakt
BorgerService
Solrød Center 1,
2680 Solrød Strand

Tlf. 56182050
Fax. 56182020
E-mail borgerservice@solrod.dk
Sikker Mail sikkerborgerservice@solrod.dk
Vis mere
Selvbetjening
CPR logo
Siden er sidst ændret: 30-05-2011
Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand - Tlf. 5618 2000 - Fax 5618 2020 kommunesolrod.dk Åbningstider CVR- og EAN-numre