 | Forhøjelse af støjvolden udfor Ranunkelvangen | | 12/12-2008 |
Der må forventes en del tung trafik i området i forbindelse med jordtilkørsel I forbindelse med forhøjelse af støjvolden ud for Ranunkelvangen og den heraf afledte tilkørsel af jord, må der forventes en del tung trafik af lastbiler og sættevogne i området. Jordtransporten til støjvolden vil foregå ad Vestre Grænsevej i tidsrummet fra kl. 07 til kl. 16 i perioden fra 1. december 2008 og frem til anlæggets forventede afslutning 1. marts 2009. Stiforløbet for enden af Vestre Grænsevej benyttes som midlertidig adgangsvej for tilkørsel af jord til støjvolden. Som konsekvens heraf afspærres stiadgangen fra Ranunkelvangen til den midlertidige transportvej i anlægsperioden. For at forebygge støj fra anlægsarbejdet, etableres en gennemgravning af den nuværende støjvold for anlæggelse af midlertidig køre/anlægsvej på forsiden af støjvolden ud mod motorvejen. Entreprenøren opsætter de nødvendige orienterende skilte på relevante veje og stier, så cyklister, gående og beboere bliver opmærksomgjort på det igangværende arbejde. Kort over området kan ses her... |