SOLRØD KOMMUNE  |  FORSIDE Logo
Logo
Forside Nyheder Kontakt Selvbetjening Kort Ledige jobs Kulturkalender Udskriv Indeks  Søg
Her er du:  Forside
<< Tilbage til oversigten.

Ӄn indgang til det offentlige
Ӄn indgang til det offentlige" for foreninger
21/7-2010

I efteråret 2009 afholdt Social- og kulturudvalget en Frivillighedsaften for foreninger indenfor det frivillige sociale arbejde i kommunen.

Aftenens emne var bl. a. ”Hvordan kan Solrød Kommune støtte og styrke det frivillige sociale arbejde i foreningerne”?

Et af ønskerne som blev fremsat var, at der kun skulle rettes henvendelse ét sted i administrationen, når en forening har spørgsmål det vil sige

”Én indgang til det offentlige for foreninger i Solrød kommune”.

Dette ønske imødekommes fra den 1. september 2010 hvor foreningerne starter op efter sommerferien.

Foreningernes indgang til kommunen vil fra denne dato være Kultur og Fritid. Afdelingen har lokale på Solrød Bibliotek.

Dette nye tilbud vil have den fordel, at den enkelte foreningsrepræsentant fremover kun behøver at rette henvendelse til kommunen via én afdeling. Er henvendelsen ikke umiddelbart til at besvare, men kræver yderligere sagsbehandling, vil medarbejderen i Kultur og Fritid være behjælpelig med kontakt til den rette sagsbehandler. 

Det forventes, at ordningen vil være en lettelse for foreningerne og samtidig give kommunens medarbejdere en indsigt i hvilke emner der arbejdes med i foreningerne.

Fra 1. september skal foreningerne altså rette henvendelse til:

Kultur og Fritid
Solrød Bibliotek
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
E-mail: kulturfritid@solrod.dk
Tlf. 56182804

Læs mere om tilskud til frivilligt socialt arbejde

Kontakt
Kultur og Fritid
Solrød Center 4,
2680 Solrød Strand

Tlf. 56182804
Fax. 56182825
E-mail kulturfritid@solrod.dk
Vis mere
Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand - Tlf. 5618 2000 - Fax 5618 2020 kommunesolrod.dk Åbningstider EAN-numre