SOLRØD KOMMUNE  |  FORSIDE Logo
Logo
Forside Nyheder Kontakt Selvbetjening Kort Ledige jobs Kulturkalender Udskriv Indeks  Søg
Her er du:  Forside
<< Tilbage til oversigten.

Renovering af Solrød Svømmehal
Renovering af Solrød Svømmehal
20/7-2010

Solrød Svømmehals renovering forløber planmæssigt og forventes genåbnet 1. marts 2011

Renovering af svømmehallen er et større bygningsarbejde. De eksisterende stålkar i både det store 25 m. bassin og øve-bassinet fjernes sammen med de gamle røde gulvklinker. Når svømmehallen åbner igen vil både bassiner og gulve være beklædt af nye fliser. I bassinerne lægges hvide fliser med blå bane-opstregning og gulvene beklædes med en lys sandfarvet klinke. Under gulvet, i kælderen, sker der også en masse nye ting. Der etableres et nyt vandbehandlingsanlæg til hvert bassin, som betyder, at man kan have forskellige temperaturer i hvert bassin uafhængigt af hinanden, til forskel fra det gamle system, hvor øve- og 25 m. bassinet havde samme temperatur og kun babybassinet havde en anden temperatur. Det betyder, at man kan hæve temperaturen i øve-bassinet, som kan være til gavn for små-børns-svømmere og til genoptræning, og selvfølgelig de gæster som er lidt kuldskær.

I øve-bassinet er planlagt en indbygget bænk med massagedysser i den ene ende af bassinet samt massagedysser i bassinvæggen i den anden ende af bassinet. Til de mindre gæster bliver der indbygget en boblezone midt i øve-bassinet. Disse oplevelser i bassinet er indregnet i budgettet, men skulle der komme større uforudsete udgifter kan projektgruppen ændre projektet. ”Der skal trods alt vand i bassinet for, at vi kan kalde det en svømmehal”.

Der vil samtidig med renovering af selve svømmehallen ske en opfriskning af de tilstødende omklædningsrum. Det vil primært være maling o.lign.

Som en del af renoveringsprocessen indgik tømningen af de tre bassiner, hvilket skete over tre dage. Derefter indledte man nedrivningsarbejde hvor bl.a. det gamle stålkar erstattes af en ny betonkonstruktion. Nedrivningsarbejdet er i gang og forventes at tage op mod fire uger.

Af sikkerhedsmæssige årsager er noget af parkeringsarealet lukket samt dele af cykelstien, som under renoveringen er omdannet til byggeplads. Idrætscenterets brugere og gående kan i stedet benytte cykelstien syd for Idrætscenteret og bilister kan benytte parkeringsarealet ved Uglegårdsskolen eller parkeringsarealet nord for Idrætscenteret med indkørsel fra Mosevej.

”Gæsterne til den ”nye” svømmehal skulle gerne opleve at svømmehallen er blevet mere lys og behagelig at være i” udtaler Borgmester, Niels Hörup. ”Vi har forsøgt at gøre brugen af alle bassiner mere alsidige, så bassinerne kan benyttes til mange forskellige formål og arrangementer”.

Hallen forventes genåbnet den 1 marts 2011.

NedrivningBassinCykelsti

 

 

 

 

 

Kontakt
Teknisk Administration
Solrød Center 1,
2680 Solrød Strand

Tlf. 56182000
Fax. 56182020
E-mail teknisk@solrod.dk
Vis mere
Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand - Tlf. 5618 2000 - Fax 5618 2020 kommunesolrod.dk Åbningstider EAN-numre