Ældreorganisationer i Solrød
Havdrup Pensionistforening
Aktiviteter:
- Sammenkomster
- Film
- Foredrag
- Bankospil
- Modeopvisning
- Udflugter og meget mere
Sammenkomster
Aktiviteter bliver afholdt i Havdrup sognehus, Bistrupvang 33 i Havdrup.
Kontingent 75.- kr. årligt.
Solrød Senior Klub
Solrød Pensionistforening optager alle pensionister og efterlønsmodtagere. Vi mødes i Solrød Aktivitetscenter, Solrød Center nr. 85 - stedet hvor hyggelige mennesker mødes.
Foreningen er tilsluttet "Sammenslutningen af pensionistforeninger i Danmark", hvis formål er, "at varetage medlemmernes interesser over for de bevilgende myndigheder".
Derudover er vi med i Ældremobiliseringen.
Vi tilbyder aktiviteter hver anden torsdag i lige uger med forskellige emner:
- Nytårskoncert
- Banko en gang om måneden
- Fastelavns/forårs/høst/julefest
- Løvspring og løvfaldstur
- Foredrag
- Ferieture
Kontingent er 140 kr. årligt.
Formand eller kasserer træffes hver torsdag formiddag i forhallen i Solrød Aktivitets og Frivilligcenter i tiden 13.00 - 14.00
Ældre sagen - Solrød
Ældre Sagens formål er at virke for de ældres sag, at virke for den ældre generations medindflydelse i samfundet og medbestemmelse over egne vilkår, at tegne de ældres sag over for regering, folketing, amter og kommuner. Vi arbejder for at sikre de ældre friheden til og forudsætningerne for at klare sig bedst og længst muligt på deres egne betingelser.
Lokalkomitéen i Solrød udbyder mere end 13.000 aktivitetsdage om året ved hjælp af ca. 32 frivillige hjælpere og undervisere inden for mange interesser og aktiviteter.
Derudover råder lokalkomitéen over bisidderordning (læs mere nedenfor) besøgsvenner, seniorrådgivning og meget andet.
- Formand:
Birger Hansen
Kildetoften 1
2680 Solrød Strand
Tlf. 21815380
Birger.L.Hansen@gmail.com
- Kontor:
Aktivitetscentret 1. sal
Solrød Center 85
onsdag 10.00 - 12.00 i lige uger
Tlf. 56148041
Bisidder-ordning
Hvis du er usikker eller nervøs før en vigtig samtale med fx kommunen, hospitalet, lægen eller banken, kan du få en person m/k til at ledsage og støtte dig. 2 par ører hører jo bedre end 1 par.
Alle uanset alder kan bruge en bisidder. En bisidder har tavshedspligt - og er gratis.
Interesseret? Så ring på telefon 2711 5997 eller 5614 2977.