Uddannelse, job og ledighedUddannelse, job og ledighed

Selvbooking via Jobnet.dk

Fra 1. september 2016 skal du som dagpengemodtager SELV booke dine samtaler i Jobcenteret

Fra 1. september 2016 bliver det obligatorisk for dagpengemodtagere at booke egne samtaler i jobcentret via Min sidejobnet.dk. Det vil fremgå med en vejledende dato på Min side, hvornår næste samtale i jobcentret skal bookes/afholdes.

Hvis du ikke booker en samtale indenfor den angivne frist, bliver du automatisk afmeldt jobnet.dk og mister din ret til dagpenge.

Hvis du ikke kan finde en ledig tid indenfor den angivne frist, så skal du kontakte jobcenteret.

Ved selv at have ansvaret for at booke dine samtaler indenfor tidsfristen, kan du selv bestemme, hvornår på dagen det bedst passer dig at komme til samtale i jobcentret.

Selvbooking giver altså større fleksibilitet for dig, idet:

  • Du bestemmer, hvornår du skal til samtale på jobcentret, inden for gældende regler for rettidig samtale og ud fra de tilgængelige tider.
  • Du har mulighed for at ombooke, dvs. ændre tidspunktet for samtalen. 

Dagpengemodtagere kan allerede nu selv booke samtaler

Som dagpengemodtager kan du allerede nu booke dine samtaler i jobcentret via Min sidejobnet.dk.
Vi opfordrer dig til allerede nu at benytte selvbooking, så du bliver fortrolig med det inden det bliver obligatorisk fra den 1. september 2016.

Vær opmærksom på, at lovpligtige fællessamtaler med a-kasserne ikke er omfattet af selvbooking.
Indkaldelser til fællessamtaler med a-kassen vil du modtage fra jobcentret. 

Du kan finde vejledning her:

Quickguide til selvbooking (nyt vindue)

Quickguide til ombooking (nyt vindue)

Link til video om selvbooking (fra jobnet)

Siden er sidst ændret: 27-05-2016 Til top