Sundhed og sygdomSundhed og sygdom

Fars Køkkenskole

Fars køkkenskole er et sjovt og hyggeligt madlavningskursus for fædre og deres børn i 2.-4.-klasse i Solrød Kommune.

Hvad er Fars køkkenskole?

Fars køkkenskole er for fædre og deres børn i 2.-4. klasse. Sjove og dygtige undervisere sætter gang i køkkenløjerne, hvor du og dit barn/dine børn laver god, sund mad på en sjov måde. Hvis far ikke har mulighed for at komme, er det helt ok, at barnet følges med bonusfar, onkel, bedstefar, eller en anden voksen mand – husk det er kun for mænd!

Fars køkkenskole løber over 5 aftener i løbet af ca. 1/2 år, hvor vi mødes i skolekøkkenet på en af Solrøds folkeskoler ca. en gang om måneden.

Hvis du aldrig har prøvet at lave mad eller måske ikke lige synes, at det er det letteste i verden, så lover vi, at du sagtens kan være med. Samtidig får du en helt speciel mulighed for at få en kanon oplevelse sammen med dit barn/dine børn.

Du kan deltage sammen 1-2 børn, og I får undervisning, opskrifter og mad. Det koster kun 350 kr. i alt at deltage, som går til indkøb af jeres mad. En af gangene må I endda invitere en gæst til at komme og spise sammen med jer. Fx mor, bedstefar, søster eller en legekammerat. Der er mulighed for halalkød.

Opstart og tilmelding:

Der starter nye køkkenskolehold op i februar/marts. Tilmeldingen er åbnet.

Der er plads til 12 fædre og deres børn på hver køkkenskole, så du skal være hurtig på tasterne og tilmelde jer. Der er ikke plads til, at alle fædre kan have to børn med - søskendepladser fordeles efter først til mølle. Men det plejer at gå op.

Pladserne er som udgangspunkt forbeholdt fædre og børn, som ikke tidligere har deltaget og som bor eller går i skole i Solrød Kommune.

Tilskud: Har du udfordringer med at betale for køkkenskolen, så kontakt Forebyggelseskonsulent Louise Leilund, så kan vi forsøge at finde en løsning, så I også kan komme med.

Fars Køkkenskole - MUNKEKÆRSKOLEN  (Skolekøkkenet)

Onkel AnnNanas-holdet med instruktør Ann Froberg
Opstartsdato: Onsdag d. 1. marts kl. 16.20-19.00.
Øvrige datoer: 29/3, 26/4, 24/5 og 14/6. Alle datoer er onsdage.

Du kan tilmelde dig her. Bemærk tilmeldingsfrist 22/2.

Fars køkkenskole - UGLEGÅRDSSKOLEN  (Skolekøkkenet)

Superman-holdet med instruktør Helena Dominiak
Opstartsdato: Tirsdag d. 14. februar kl. 16.20-19.00.
Øvrige datoer: 7/3, 28/3, 18/4 og 9/5. Alle datoer er tirsdage.

Du kan tilmelde dig her. Bemærk tilmeldingsfrist 7/2.

Fars køkkenskole - HAVDRUP SKOLE  (Skolekøkkenet)

Hr. Skæg-holdet med instruktør Christian Capell
Opstartsdato: Onsdag d. 1. marts kl. 17.00-19.40.
Øvrige datoer: 29/3, 26/4, 17/5 og 7/6. Alle datoer er onsdage.

Du kan tilmelde dig her. Bemærk tilmeldingsfrist 22/2.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om Fars køkkenskole, så kontakt Forebyggelseskonsulent Louise Leilund, tlf. 56182421. Du kan også læse mere på www.farskoekkenskole.dk og www.facebook.com/farskoekkenskole

Projektet er støttet af Nordea Fonden.

 

Køkkenskole logo 1








Siden er sidst ændret: 26-01-2017 Til top