Sundhed og sygdomSundhed og sygdom

Skoleelever med overvægt

Til skoleelever tilbyder sundhedsplejen hjælp og vejledning i grupper til vægttab og stop af vægtøgning.

Tilbuddet kræver ikke henvisning fra lægen, og det er gratis.

Hvem henvender tilbuddet sig til?

Tilbuddet henvender sig til skoleelever som:

  • har et forhøjet BMI  (spørg din læge eller sundhedsplejerske)
  • som er motiveret for at ændre livsstil
  • som ønsker hjælp til at holde vægten nede og selvværdet oppe

Sådan foregår forløbet

To sundhedsplejersker kører forløbet, og indholdet på gruppemøderne er:

  • hjælp og vejledning individuelt og i gruppen
  • sjov motion, hvor forskellige idrætsgrene afprøves
  • fælles sund madlavning (køkkenworkshop)

Der er ugentlige gruppemøder, som strækker sig over i alt 12 uger. Møderne foregår forskellige steder i kommunen, hovedsagligt i Solrød Idrætscenter. Hver elev får i starten udarbejdet en personlig plan med mål for perioden. Udover det intensive forløb er der en op følgende mødegang efter to måneder og igen efter 6 måneder.

Gruppeindsatsen kræver nogen forældredeltagelse. Holdopstart cirka to gange årligt.

Sådan tilmelder du dig

Den enkelte skolesundhedsplejerske kan henvise efter fx. vægtmåling ved rutineundersøgelse eller familien kan selv henvende sig til Sundhedsplejen på telefon 56182881.

Siden er sidst ændret: 25-03-2015 Til top