Den lange træbro ved Staunings Ø bliver lukket i en periode!

I april og maj måned skal broen til stranden renoveres og forbedres

I perioden fra den 3. april til og med den 25. maj 2018, vil broen være lukket for trafik, imens entreprenøren, Christiansen/Essenbæk, renoverer kommunens længste træbro.

Broen får blandt andet udskiftet dækket, som bliver lavet af glasfiber og ikke med brædder som den er i dag. Hertil skal nedbrudt træværk udskiftes, og alt træværk skal svampebehandles. Samlet set bliver broen bedre til at modstå vind og vejr, da det nye glasfiberdæk kommer til at virke som ”regnfrakke” for den samlede brokonstruktion.

Hvis foråret på det planlagte tidspunkt gør det umuligt at udføre dele af arbejdet, kan arbejdet trække ud. Så længe renoveringen står på, er der mulighed for at komme til stranden via strandstien mellem Strandtoften og Søndre Strandvej.

Vi beklager de gener der kan være forbundet med den nødvendige renovering.