SøgeresultatSøgeresultat

Søg tilskud til natur- og friluftsprojekter 2019

Ansøgningsfristen er den 14. december 2018

Alle borgere inkl. lokale foreninger har mulighed for at søge.

Tilskuddet gives efter naturbeskyttelsesloven, og har til formål at inspirere og motivere til arbejdet med natur- og friluftsprojekter.

Går du med tanker om et lille projekt, som kan trække borgerne ud i naturen? Det kan være et nyt madpakkested til skovturen, en hvilebænk på aftenturen, en ny sti i kanten af marken, en indhegning til vejens fælles får, eller et nyt vandhul i udkanten af landsbyen.

Eller har du lyst til at gøre en ekstra indsats for den særlige natur i dit nærområde? Det kan være rydning af hybenroser på stranden, så strandens blomster igen får plads, eller oprensning af vandhullet, så padderne igen kan yngle med succes.

Intet projekt er for småt eller stort, så længe det falder indenfor tilskudsordningens krite-rier. Ansøgningsfristen for at komme i betragtning til årets pulje er den 14. december 2018.

Læs mere om tilskudsordningen i Kommunens brochure. Brochuren kan også hentes på rådhuset i Borgerservice og på Solrød Bibliotek.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til kommunens naturmedarbejder Maria Astrup Skov på tlf. 56 18 22 44. 

Kommunen forudsætter, at ansøger selv står for gennemførelsen af projektet.

Ansøgningen indsendes til: Solrød kommune, Teknik og Miljø, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, eller elektronisk til teknisk@solrod.dk. Ansøgningsskemaet findes i brochuren. Ønsker du kun ansøgningsskemaet kan det hentes her.