Døgnåbne genbrugspladser

Borgere i Solrød Kommune kan efter tilmelding få adgang til genbrugspladsen i Køge, Roskilde og Viby når genbrugspladsen MiljøCenter Greve har lukket.

Adgangen gælder fra kl. 20 om aftenen til kl. 9 næste morgen.

 

Pladserne drives af ARGO (tidl. Kara/Noveren) og det er ARGO's regler for tilmelding og sortering der gælder på pladserne.

 

Tilmeld dig ordningen hjemmefra, ring op ved ankomst og porten går op

 

For at benytte dette tilbud skal du tilmelde dig ved at udfylde skemaet Tilmelding til døgnåbne genbrugspladser og indsende det.

 

Når du er oprettet som bruger af vores system, modtager du i løbet af 3 hverdage en bekræftelse pr. mail med de pågældende telefonnumre til ordningen.

 

Bemærk venligst at det først er muligt at benytte de døgnåbne genbrugspladser udenfor normal åbningstid, når du har modtaget ovennævnte mail!

 

Uden for normal åbningstid skal man være opmærksom på følgende:

 

  • Pladserne er ubemandede
  • Pladserne er videoovervågede
  • Adgang til pladserne foregår via det mobiltelefonnummer, der er tilmeldt ordningen
  • Olie og kemikalier modtages ikke, når pladserne er ubemandede
  • Pressecontainere er lukkede af sikkerhedsmæssige årsager - der opstilles alternative containere
  • Pladsernes ordensregler skal til en hver tid følges
  • I nødsituationer (strømafbrydelse, uheld m.v.) kan du benytte dig af pladsernes nødtelefon

 

Efter du har tilmeldt dig, kræver det blot, at du skal bruge to mobilnumre – ét nummer til at komme ind på pladsen med og et andet nummer til at komme ud igen. Herunder kan du se mobilnumrene til de døgnåbne pladser:

 

Telefonnumre til automatiske porte

 

Indgang

Udgang

Køge

Tangmosevej   104B, 4600 Køge

91 18 89 08

91 18 87 59

     

Roskilde

Vestre Hedevej   32, 4000 Roskilde

91 22 21 22

91 22 02 70

     

Viby

Vestergade   25B, 4130 Viby Sjælland

40 16 05 60

91 18 30 18

 

Personalet er gået hjem - sortering af affald gælder stadig

 

Tiltaget er et forsøg der gælder til og med 2018.

 

Borgere i Solrød Kommune er fortsat tilknyttet genbrugspladsen MiljøCenter Greve. MiljøCenter Greve har åbnet hver dag fra kl. 9 til kl. 20.

 

Benyttelse af både MiljøCenter Greve og de døgnåbne genbrugspladser er indregnet i affaldsgebyret.