Kom til Åbent Hus hos Solrød Biogas

D. 30/9-17 kl. 12-15 slår Solrød Biogas endnu engang dørene op til en spændende dag på biogasanlægget for hele familien.

Biogasanlægget har nu været i drift i to år, og vi glæder os til en dag, hvor samarbejdspartnere og kommunens borgere kan få mulighed for at udveksle meninger, ideer og viden omkring bæredygtighed og grøn energi i almindelighed og om Solrød Biogas i særdeleshed.

Borgmester og bestyrelsesformand Niels Hörup vil byde velkommen kl. 12.05, hvorefter der vil være lejlighed til at besøge en række forskellige stande med fokus på hhv. Solrød Biogas’ undervisningsmateriale, biogødning, råvarer, energi, klimapolitik og meget mere. Der vil også være mulighed for at få en rundvisning på anlægget og lidt godt til ganen.