Fornyelse af pas inden sommerferien

Skal du på ferie i udlandet i sommerferien, så er her nogle huskeregler i forbindelse med fornyelse af pas.

Skal du til udlandet i sommerferien? Så skal du huske at tjekke om familiens pas stadig er gyldige.

Men hvad er det nu lige, der gælder ved fornyelse af pas? Her kommer et par gode huskeregler:
Man fornyer sit pas ved at møde personligt op hos BorgerService indenfor almindelig åbningstid:
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 - 14.00
Torsdag kl. 13.00 - 18.00
Fredag kl. 10.00 - 13.00

Der gælder de samme regler for børn - alle børn uanset alder skal have deres eget pas og børn skal med hos BorgerService. når passet skal bestilles.
Ved pas til børn under 18 år skal I være opmærksomme på, at der ved fælles forældremyndighed skal udfyldes og underskrives en samtykkeerklæring på pasansøgning. Samtykkeerklæringen kan udfyldes via selvbetjeningsløsningen " ansøg om pas" på www.solrod.dk eller på www.borger.dk

Regn med travlhed i BorgerService

Den forstående sommerferie betyder, at der er ekstra travlt i BorgerService, så vær indstillet på ventetid - især om torsdagen. Hvis du har mulighed for at komme på et andet tidspunkt i ugens løb er ventetiden kortere.

Foto

Det fremmer ekpeditionen, hvis du har fået taget foto hos fotografen. Du kan godt få taget et foto i BorgerService. Det koster 120 kr..
Du kan læse mere om kravene til foto på www.politi.dk