Omsorg og støtteOmsorg og støtte

Daghjem

I Aktivitetscenteret kan du få en aktiv hverdag i et socialt fællesskab og møde nye mennesker.

Aktivitets-og Frivilligcenteret er et samlingssted og aktivitetshus som ligger centralt i Solrød, tæt på offentlig transport. AFC er et tilbud til dig, der har lyst til at være aktiv sammen med andre og måske skabe et nyt netværk.

Huset rummer mange gode muligheder for en aktiv dag i et socialt fællesskab. Alle med bopæl i Solrød Kommune eller med særlig tilknytning kan benytte centeret. 

Vi har et stort og alsidigt tilbud i aktivitets- og hobbygrupper med frivillige instruktører. Der er også mulighed for deltagelse i festlige og underholdende arrangementer, udflugter og foredrag. 

Det er borgerne, der sætter dagsordenen i forhold til udbuddet af aktiviteter. På holdene stiller frivillige undervisere deres viden og kunnen til rådighed i en bred vifte af tilbud. Har du en god ide til en aktivitet, lægger vi gerne lokaler til, og hjælper med opstarten.

Du er altid velkommen til at kigge forbi, eller du kan kontakte os og lave en aftale. 

Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00 og fredag kl. 9.00-15.00.     

Kørsel

Det er muligt at blive visiteret til kørsel, hvor du bliver hentet og bragt til kantstenen. Har du brug for kørsel, skal du henvende dig til Vísitations- og Koordinationsenheden.












Siden er sidst ændret: 11-10-2018 Til top