Kultur og FritidKultur og Fritid

Sjov sommer

”Sjov Sommer” er et tilbud om sommerferieaktiviteter for børn, der går i 0.-9. klasse.

”Sjov Sommer” er Solrød Kommunes tilbud om sommerferieaktiviteter for alle børn fra 0. - 9. klasse, der går i skole og/eller er bosat i kommunen.

Formålet med Sjov Sommer er dels at give børn og unge mulighed for at få en sjov og aktiv sommerferie sammen med andre børn, og dels at introducere børnene til fritidsaktiviteter, som de kan fortsætte med efter ferien. Aktiviteterne skal give sjove og lærerige oplevelser, hvor fællesskab og nye relationer styrkes blandt børnene. Afviklingen af aktiviteterne sker i tæt samarbejde mellem kommunens foreningsliv, frivillige, SFOer, klubber, ungdomsskoler, bibliotek samt Kultur og Fritid.

Aktiviteterne finder sted i skolernes sommerferie. Udbuddet af aktiviteter er varieret, og der er fokus på både leg, læring og oplevelser.

I maj måned udgives et program, der beskriver de mange forskellige aktiviteter og udflugter. Programmet bliver uddelt på alle skoler, og du kan også finde det på Solrød Bibliotek. Derudover vil du kunne se det her på siden.

Der er deltagerbetaling på de fleste af aktiviteterne. Prisen for den enkelte aktivitet fremgår af programmet. Vær opmærksom på, at mange af aktiviteterne er målrettet bestemte klassetrin, hvilket skal respekteres. Der refereres til det klassetrin, som børnene netop skal til at afslutte inden sommerferien. 

Deltagelse i aktiviteterne sker på forældrenes ansvar. Solrød Kommune har ingen børneulykkesforsikring.

Sjov Sommer program 2018

Køb billetter via NemTilmeld

Vejledning i tilmelding 

 

 

  • ATV
  • Gøgl
  • Gøgl2
  • Hundeskole
  • Hundeskole2
  • Kano
  • Knuthenborg
  • Maybritts Køkken
  • Mød Hesten
  • Kanotur 2015
  • Tatakau Karate
  • Sommersjov_Bival_2018
  • Miniaturehesten
  • SjovSommer_Biavl_2018_4
  • SjovSommer_Biavl_2018_5
  • SjovSommer_Biavl_2018_6
  • Sommerkoekken_2018
  • Sommerkoekken_2018_1
  • Sommerkoekken_2018_2
  • Sommerkoekken_2018_3
  • Sommerkoekken_2018_4
Siden er sidst ændret: 16-08-2018 Til top