Dagtilbud og skoleDagtilbud og skole

Privat pasning

Som alternativ til de kommunale dagtilbud, har du som forældre mulighed for at få et økonomisk tilskud til en privat pasningsordning, som man selv sørger for.

"Frit Valg" af dagpasningsordning gælder for børn i aldersgruppen 0,6 - 2,9 mdr. 

Om tilskuddet gælder:

  • Du kan få tilskud fra det tidspunkt, hvor barnet tilbydes dagpasning
  • Tilskuddet kan i 2017 højst udgøre 75 % af den dokumenterede udgift
  • Tilskuddet kan maksimalt udgøre 6.061 kr. månedligt i 2017
  • Tilskuddet kan maksimalt udgøre 6.156 kr. månedligt i 2018

For at få tilskuddet skal du vise dokumentation i form af en aftale/kontrakt med den person, der skal passe barnet.

Solrød Kommune skal godkende og føre tilsyn med de private pasningsordninger. Til deltidspasning bliver tilskuddet nedsat forholdsmæsigt i forhold til den tid, barnet bliver passet.

Tilskuddet som forældrene modtager, er skattepligtigt for den person, der passer barnet.

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse om godkendelse af pasningsaftalen, kan du indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til pladsanvisningen.

Privat børnepasning

Privat børnepasning ligger uden for kommunens regi. De, der passer børnene, er hverken ansat eller lønnet af kommunen.

Kommunen skal dog godkende og føre tilsyn med den private pasningsordning. Der må ikke være mere end fem børn i en privat pasningsordning, medmindre der er flere personer til at passe børnene. Hvis du ønsker at benytte privat børnepasning, skal kommunen give et økonomisk tilskud. Du kan læse om oprettelse af privat børnepasningsordning på

Indhold hentet fra borger.dk
Siden er sidst ændret: 16-11-2017 Til top